Vognens Historie
Forfatter: Chr. Arnfast
År: 1920
Forlag: Typ. Bianco Luno
Sted: Kbhvn.
Sider: 25
UDK: 629.11 Vogn
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saaledes tænker man sig, at Vognens Udvikling fra Be?
gyndelsen af har fundet Sted. Levninger af saadanne Skive#
Vogne oplyser om, at de har været ret almindelig anvendt
adskillige Aartusinder før vor Tidsregnings Begyndelse.
Vognens vigtigste Bestanddele var selvfølgelig Hjulene,
Repræsentanterne for Rulningsprincipet.
Megen Omsorg blev derfor anvendt paa Forbedring af
Hjulene. De oprindelige Skivehjul var for svage, da de jo
var savet ud paa tværs af Stammen. Næste Udviklingstrin
var Hjul, sammenføjet af to eller tre Bræddestykker, saa*
ledes at Konstruktionen nærmest lignede et Tøndelaag.
Næste Trin igen blev af langt større Rækkevidde: Tre
Staver blev lagt overkors paa hverandre, saa at der danne*
des Vinkler paa 60 Gr. mellem de seks Stav s Ender. Disse
blev paa den Maade de første Eger, som sammen med de
langt senere udviklede HjubFælge og HjubNav for uover*
skuelig Tid blev Hjulets vigtigste Konstruktionselementer.
Man tillægger de gamle Ægyptere Æren af at have op*
fundet det første Hjul med »Eger«. Allerede omkring ved
Aar 4000 £. Kristus anvendte Ægypterne Krigsvogne med
to eller tre Hjul, forsynet med fire eller seks Eger. Vogn*
fadingen hvilede direkte paa Akslen og Vognstangen var
fast forbundet med Fadingen. Vognen var bemandet med
to Stridsmænd, hvoraf den ene passede Tøjlerne, den anden
Lanse og Bue. Forspandet bestod af to fyrige Heste.