Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

90 Plade XVI. Fig. 1. Saaledes naar (Pl. 16, Fig. 1) den Kraft, som er ophængt over G = 5 og- dens Afstand fra Hvilepunktet = I, altsaa det statiske Moment ~5X 1 == 5, men Kraften som virker over II er 1; dens Afstand fra Hvilepunktet = 5, altsaa det statiske Moment = 1X5 = 3, da ere de statiske Momenter ogsaa i dette Tilfælde lige 5 og- saaledes sees ved Forsogp med dette Instrument Gyldigheden af Ligevægtsloven for en Vægtstang? af livilltensomhelst Slags. Hvorledes nu de ved dette Instrument anførte Forsøg1 kunne anvendes til at bestemme For- holdet imellem de Afstande i hvilke tvende ulige Kræfter kunne virke lig’emeg'et til at bære en Last, er af sig1 selv indlysende. En anden Sætning:, som lader sig* bevise ved Hjælp af dette Instrument er denne: Det Tryk som Underlagnet lider er ved en Vægtstang' af forste Art saa stort som Summen af Kraftens og Lastens Masse, og ved en Vægtstang- af anden og tredie Art saa stort som Forskellen mellem Lastens og- Kraftens Masser. For det sidste Tilfælde behoves intet nyt Forsög: eller Anvendelse af Instrumentet. Antages nemlig* ved Forsonet (PI. 15, Fig-. 11) enten I eller K som Hvilepunkt, og altsaa Snoren sorn Underlag, L som Lastens Masse == 4 og- enten Væg-tene i Snoren over Tridsen G eller H som Kraftens Masse 2, saa er Trykket paa Underlagret== 4 — 2 =2 5 men en V æg’t == 2 findes og’saa nod vendig: for at modstaae Trykket. Ansees ved Forsøget (PI. 16, Fig-. 1) atter L som Lasten, Enden af Snoren over H som Underlag', og- Vægtene V, V, V paa Snoren over G som Kraften = 5, saa er Trykket mod Under- laget = 4— 5 = 1, og en Væg-t = 1 findes og-saa at være tilstrækkelig til at modstaae det. Ansees omvendt K som Hvilepunkt, og- altsaa Snoren over G som Underlag, og- Vægten paa Snoren over H som Kraften = 1, saa bliver i dette Tilfælde Tryhhet mod Underlaget = 4___1=5. hvilket ogsaa bekræftes af Erfaring*. For at vise hvor stort Trykket mod Underlaget er ved en Vægtstang af forste Art, eller ved en toarmet Vægtstang, indretter man Forsöget paa folgende Maade: Over Vægtstang-en IK (Fig. 2) lægger man en anden toarmet Vægtstang: 50, og hænger under W paa hver Side en Vægt W', der er stor nok for at kunne holde Ligevægt med Stangen IVO, hvis Tyngde altsaa hæves. Bringer man nu denne Væg'tstang: paa forskellige Maader, ved forskellig Vægtfordeling, i Ligevægt, saa vil man alletider finde, at man, for at Vægtstang'en IK skal forblive i Ligevægt, maa paaliænge saa stor en Vægt V under som beg,g,e de paa Væg’tstang'en IVO anbragte Vægtstørrelser tilsammen udgjöre. Dette sidste Forsög han tillige tjene til at bevise, hvad der og’saa umiddelbart folger af den ovenfoi oplyste Sætning1, at det ved en Væglstang* er lig’eg’yldigl, enten en Masse virker umiddelbart paa den, eller middelbart formedelst en anden paa den hvilende Vægtstang-, ligesom og: at dens Længde og" indbyrdes Vægtfordeling* aldeles ikke har nog:en Indflydelse paa Hovedvægtstan^en; hun Summen af de virkende Vægte, og den Afstand fra Hoveclvæg-tstangens Hvilepunkt, under hvilken den anden Vægtstang virlter, bestemmer det statiske Moment 5 thi enten man i en nolt saa kort Afstand fra Hvilepunktet anbringer to Væg-te, der hver veie f. Ex. 8, eller i en Afstand = 1 fra Hvilepunktet en Vægt 15? og i en Afstand en saa maa dog’ i beg’g’e Tilfælde Vægten 16 hænges paa Snorene for at Ligevægt stal opnaaes. A.t de paa Væg’tstang’en virkende Ri*æfters Afstande fra Hvilepunktet mane bestemmes ved de