Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

91 lodrette Linier, som fra dette Punkt drages til de Linier, efter hvis Retning? Kraften virker, vises ved Plade folgende Instrument XVI. TREDIE INSTRUMENT. AB (PI. 16? Fig1- 5) er en Messingfod, som bærer en verticaltstaaende fiirkantel Messing-sluve 3- DEFG, fra hvis Midtpunkt C er beskrevet en Cirkel, livis Peripherie rækker næsten til Skivens yderste Grændser. I denne Cirkel er draget en horizontal Diameter, som fra Centrum til hver af Siderne er inddeelt i 4 ligestore Dele, ig-jennem hvilke Delingspunkter der er draget lodrette Linier. Fra Centrum C udgaaer en Tap, paa livilken tvende I i ges tore og- lige vægtige Messingstager CH og CK, hvis Læng-der svare til Cirkelens Radius, ere saaledes anbragte, at de formedelst en Skrue kunne skrues fast til hinanden under en vilkaarlig Vinkel. Endskjöndt de altsaa begge paa eengang: hrmne dreie sig? omkring1 Centrum C, saa kan dog' ingenlunde Punktet H af den ene Messingradius beskrive en Bue omkring: Centret, uden at jo i samme Tid Punktet K af den anden Messing-radius beskriver en lig-esaa stor Bue omkring Centrum. Hver af disse Radier ere ved tre gjennemstuline Huller inddeelt i fire ligestore Dele, saa at altsaa Messingradiens Huller, naar den stilles lig-e over tlen inddeelte Diameter, svare til Deling-spiinhterne paa denne. Endeligen ere lang's med den fiirltantede Skives tre Sider DG? GF og: FE, tæt ved Randen indskaarne tre Render, i hvilke paa vilkaarlige Steder kunne fæstes nogle smäae Skruer, af hvilke enhver bærer en verticalt staaende Tridse. Da Tyngden ikke virker eens paa beg'g’e Væg'tstangsarmeiie CH og* CK i enhver Stilling-, nemlig- kun da, naar de begge danne samme Vinkel mod Homoiitallmien, saa vil vel delle frem- bringe en Forsigel i Virkningen, som burde brihg-es med i Beregnings men da denne, naar de paa- liæng’te Vægte ere noget betydelige i Forhold til Messing-radiernes Vægpt? bliver temmelig: liden, saa Lan Hensynet lierpaa i Forsogrene uden mærkelig- Feil forsommes. Stilles Armene CK og: CH saaledes mod hinanden, at de udgjöre en ret Linie, da er KCII en retliniet Vægtstang’. Bringes denne lig-eover den paa Skiven dragne horizontale Diameter, da virke de frit nedhængende Vægte under rette Vinkler, og: man maa altsaa, dersom Vægten L paa Armen CK anbringes i Endepunktet K? gjöre Vægten H, der anbringes paa CH enten ligesaastoi’, eller i eller 2 eller 4 Gange saa stor som L, for at Ligevægt skal opnaaes, alt eftersom M anbringes ved de Huller af CH, der svare til det fjerde, tredie, andet eller første Indclelingsniærlte paa Skivens horizontale Diameter. Stilles derimod Messingradierne CH og: CK saaledes mod hinanden, at de danne en Vinkel, da bliver KCII en brudt Vægtstang. Bringes nu ligesom for Armen CK over Skivens horizon- tale Radius, da virker den frit nedhængende Vægt lodret, og' Kraftens Afstand bliver som sædvan- ligt at bestemme ved Længden af Armen CK: men stilles nu Armen CH saaledes, at Punktet H kommer til at ligge f. Ex. ligeoverfor det Punkt af Cirkelens Peripherie, der er lodret over det andet Inddeligspunlit paa Skivens Radius, da vil den paa CH anbragte frithængende Vægt ikke længer virke som en lodret Kraft, og? man vilde desaarsag- ikte opnaae Ligevægt, naar der i Punktet H. anbragtes en frithængpende Vægt af samme Störreise som Vægten L, uag’tet Væg’tstang’ens Arme lier ere lig-elange; men da den lodrette Linie fra C til den gjennem det andet Inddelingspunkt dragne Perpendiculair. efter livis Retning- den fra II frit nedhængende Vægt virker, kun er halv 12*