Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

92 Plade XVI, Fig. 4. saa stor, son. den hele Arm CK, der er liig- Afstanden af Kraften L fra Hvilepunktet, saa maa den ved H anbragte Vægt tages doppelt saa stor som Væg-ten L, dersom Ligevægt skal beholdes. Vil man som for lade Vægten virke lodret paa Endepunktet K af Vægtstangens Arm CK, men derhos ved en uforandret Stilling af Armen CH anbringe Væg-len M' ved den anden Afde- ling-, da maatte Vægten M' tages fire Gang-e saa stor som L, efterdi den lodrette Linie fra C til den Tyngdelinie, efter hvis Retning M' i saa Fald virker, kun blev en Fjerdeded af den anden Arm CK, der er den Kraften L tilhorende Afstand. Vil man endeligcn, naar Vægtstang-ens Arme ere stillede saaledes som Figuren viser, og- den paa CH virkende Vægt er anbragt i Endepunktet H, bevirke Ligevægt uden at antage en ånden Vægt M veil H, end Vægten L ved K, da Isan dette uden Vanskelighed erholdes blot derved, at man fastskruer Tridsen IV paa et saadant Sted, at Retninffen IIV hvorefter Vægten M nu virker paa Armen CH, bliver en Tangent til Cirkelens Peripherie, eller, hvad der er det samme, virker lodret paa Vægtstangsarmen CH. At lovrigt denne Regel ifche gjælder blot som ved det nysnævnte Instrument for Vægtstangen at forste Art, men ligesaavel maa tages i Betragtning ved Bestemmelsen af Kræfternes Virkning? paa Vægtstangen af anden og- tredie Art, bliver indlysende ved folgende Instrument. FJERDE UXSTRUMEJNT. AB (PI. 46, Fig. 4) er et Bret, paa hvis Midte er opreist en lodret Messingstotte CD. hvori efter Længden er indshaaret en Rende, i hvilken glider et Messingstyldke R, som kan befæ- stes paa ethvert Sted i Renden, og som paa sin Tap bærer et horizontalt Tverstyhlæ af Messing: EJ, der efter sm hele Længde er gjennemshaaret med en Rende, for at nogle Tridser P og Q deri kunne anbringes og- efter Behag* befæstes. Imellem A o-; C er paa Foden fastshruet en mindre Messingstotte GH, paa hvis EndepunH H en Vægtstang; IK bevæger sig: om en horizontal Axe. Denne Vægtstangs tvende Arme have et saadant Forhold imellem deres Masser, at de ere i fuldkommen Ligevægt. IVaar altsaa baade Lasten og? Kraften anbringes paa Armen HK, da kan denne i sig selv physiske Vægtstang; betragtes som en eenarmet mathematish Væg-tstang-, hvis Hvilepunkt er i H. Stilles IK horizontal og- bringer man i Renden EF Tridsen P i en saadan Stilling at dens yderste, eller den mod E nærmeste Deel er netop lodret over et af de Punkter, som adskille de paa HK afsatte Restore Afdeling-er, f. Ex. den femte, da vil en Vægt V, som i denne Afstand fra Hvilepunktet H virker over Tridsen P lodret paa Væg-tstangen HK, holde Ligevægt mod en 5 Gange saa stor Vægt L, der hænger frit ned fra det forste Delingspunltf paa HK. Lader man Vægtene L og- V blive uforandrede, men förer TverstyHet EF saa höit op paa Stötten CD, at Tridsen P kommer til P"9 uden dog- derved at miste sin lodrette Stilling over det femte Inddelingspunkt, da vil Ligevægt mellem Kræfterne L og V blive uforandret, eftersom hverken Vægtene selv, eller de Linier, der bestemme deres Virkningers Afstande fra Hvilepunktet, have herved lidt iiog'en Forandring'. Lader man derimod EF beholde sit forste Sted, men flytter Tridsen P, over hvillæn Kraften viikci, hen til P, da vil den samme Vægt V, der nu virker paa Vægtstangen under en sRraa Ret- ning-, ikke længere have samme Virkning som för, da den virkede lodret; men Lasten L vil nu