Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

95 nedtrykke Vægtstangen, saa at denne kommer til at modtage en shraa Stilling: I'K', og’ Ligevægten Plade er saaledes forstyrret. XVI. Tænkes iövrigt L som Kraften og* V som Lasten, da indsees o^saa Reglens Gyldighed for Vægpistangen af tredie Art. Paa det samme Instrument er ogsaa anbragt en brudt Vægtstang, hvis Arme danne en ret Vinkel med hverandre. Paa Fodstykket AB er nemlig imellem B og- C faslsliruet en liden vertical Messing-stander MT, paa hvis üvcrste Ende M den ulig-earmede Vægtstang OMN, der er brudt under en ret Vinkel, kan bevæge sig: om en horizontal Axe, som altsaa er dens Hvilepunkt De tvende Arme MiY og: MO ere inddelte i ligrestore Dele. Hænges paa den korte Arm MN en Vægt L, der f. Ex. er 6 Gange saa nær ved Hvile- punktet, men ogsaa tillige 6 Gang-e saa stor som Vægten W, der formedelst Tridsen Q virker ligesaavel som L lodret paa Vægtstangen, da ville disse Vægte W og L, som Folge af den almin- delige Ligevægtslov, ophæve hinandens Virkning1. Flytter man derimod Tverstylsket EF saa höit op, at Tridsen Q kommer til Qz? da virher W ikke længere lodret paa OM, og Lasten L vil derfor tvinge Vægtstangen til at antage Stillingen O'MA'. Folgende Instrument (Robervals Vægtstang) viser et Phænomen, der ved forste Öidkast synes at modsige den almindelige Ligevægtslov, men som ved nærmere Betragtning- dog er aldeles overens- stemmende med samme. FEMTE INSTRUMENT. Paa Foden AC (PI. 16, Fig-. <>) er befæstet et gjennemskaaret verticalt Messingstyldæ i’C, Fig. 5. hvilket ved Punktet D er anbragt et paa alle Steder ligetykt Messingstyhke EF, der er bevægelig! om liiint Punkt, og* er at ansee som Instrumentets egentlige Vægtstang', hvis Arme ED og* DF maae være fuldkommen lige i Læng-de op; Vægt. Fra Punkterne E og F hænge tvende lig-e tunge Messing’styklier EG og FH, hvis parallelle Stilling: man siLhrer derved, at Punkterne G og H forbindes med et fjerde Messingstykfce GU, der graaer igjennem Renden i DC ved I, og* er nöiag'tig't af samme Læng-de, som det överste Slyldic EF. Saaledes bliver da EFGH et Parallellogram, livis Sider iövrigt liunne modtage enhver Stilling., formedelst de Stifter, der ere anbragte i Punkterne D, E, F, G, H og- I, om hvilke Messingstyldierne kunne aldeles frit bevæge sig'. Paa Styltkerne EG og FH ere ved K og L fæstede to ligelange, og fuldkommen ligelunge Messingtverstykker MN og OP, paa livillte Vægtene V og- W kunne ophænges. Man hænge de to ligestore Vægte V og- W paa de inderste Endestykker af TverstyUerne, og man vil see, at Instrumentet er i fuldkommen Ligevægt. Det samme vil bemærkes, uagrtet at Vægten W flyttes til Wz paa den modsatte Ende af Tverstyhket OP, eller til ethvert andet Punkt af samme. Dette synes at stride aldeles imod Vægtstang-ens Theorie; men denne tilsyneladende Modsigelse falder bort, naar man hun betænker, at Vægten W, paa hvilket Punkt af Tverstykket OP den end hænger, dog stedse virker paa Punktet F af Instrumentets egentlige Vægtsfang' EF, ligesom paa den anden Side Vægten V altid virker paa Punktet E af samme Vægtstang*, og’ at under alle Omstændig- heder de virkende Kræfters sande Afstande blive, formedelst Parallellismen af Stykkerne EG og: FH, ligestore. De statiske Momenter ere da ifölge dette altid lige, og altsaa maa Ligevægt ogsaa finde Sted.