Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Fig. 8 Piade XVI. Instrumenter, som vise Eægtredskabernes Egenskaber, Den almindeligste Anvendelse af Vægtstaiigens Theorie sees ved de brugelige Vægtrødshaber, eller saaclanne Vægtstang-e af forste Art, som anvendes til at bestemme hvorofte en behjendt Vægt- størrelse Incleliolcles i et givet Legeme. Man vil let indsee, at dette lader sig: gjöre paa to Maader, enten ved at lade Afstanden af Vægtrøassen fra Hvilepunktet forblive uforandret, og: derimod at bestemme det givne Legemes Vægt ved Vægtstørrelser, der anbringes paa Vægtstangens modsatte Ende; eller og: ved at lade Vægtloddet blive uforandret og blot forandre Forholdet imellem dets og Legemets Afstande fra Hvilepunktet. Begge Dele anvendes i det daglig-e Liv5 Iiiint ved den sædvanlige Eægtskaal', delte ved Bismeren eller den saalialdte romerske Eægt. Ved Vægrtshaalen kunne igjen Vægtstang-ens Arme enten være Ugelange, hvilket sædvanligt er eller skulde være Tilfældet, elier uligelang’e, men i et vist belsjendt Forhold; den Italdes da en for- mindsket Eægt. Bismeren kan efter sin Natur aldrig’ være ligearmet; dog: virker den som ligearmet Vægtstang? i det enkelte Tilfælde, naar under Vejningen Legemets og Loddets Vægt ere lige. Fig. 6. Fig. 7. FÖRSTE INSTRUMENT Vcegtskaalen. MN (PL 16, Fig\ 6) er en Vægtstang' af hærdet Staal, der har en saadan Styrke, at den ilske mærkeligt böies af de störste Vægte, den er bestemt til at bære. Vægtstangen er paa Midlen nog^et tykkere end imod Enderne, saalecles som Fig-. 7 viser, for derved at modvirke den Overvægt, som Tungen ellers vilde give den Side af Vægtstangen, til hvilken den helder, naar hiin bringes ud af den horizontale Stilling:. I lige Afstand fra begge Enderne har den en Axe P, der skærer den under en ret Vinkel, og ved denne er Vægtstangen ophængt Axen, som særskilt forestilles fra Siden i Fig. 8 og fra Enden i R Fig. 7, er forfærdiget af det haardeste Staal, og givet Form af en Kile, hvis Sider skære hinanden under en Vinkel af omtrent 20 Grader. Ved denne Form vil Gnidningsmodstanden mod Underlaget være saa godt som ingen, og Axen har endda Styrke nok til ikke at springe i dens skarpe Æg, hverken ved Trykket som den lider, eller ved dens Vugpning- paa Underlaget, hvilket let hunde være Tilfældet livis Vinklen var spidsere. Igjennem et paa Væg,tstang,ens Midte udfilet fiirkantet Hul er Axen skudt ind igjennem denne, saaledes at dens sharpe Kant noiag'fig1 ligger i Ophængningslinien. Ved Plader som U (Fig*. 7), der Fig. 7. Fig 8. ere inddrevne i dens Falser X, X (Fig*. 8), der række udenfor beg-ge Vægtstangens Flader, og ved Skruen V (Fig*. 7), der g-aaer ind i Hullet W (Fig. 8), er den urokkelig: fastgjort til Vægtstan- gen selv. Paa Vægts tangens Ender M og IV ere Skaalerne S og’ T ophængte ved lige tykke, lige lange og iig^e vægtige Metaltraade, der mindre end Snore af Silke eller Hamp ere udsatte for Indflydelse af Luftens Fugtig-hed.