Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

95 Skaalerne, der bestaae af to lige vægtige Metalplader, uddrevne i Form af Kugelsegmenter, Plade have forneden hver sin Krog?, for derpaa at ophænge Legemer ved hydrostatiske Forsög. XVI. Da det, som ovenfor er viist, er af yderste Vigtighed, at Vægtene virke paa begge Sider under samme Vinkel, saa ere Skaalerne ophæng-te paa en Maade, som gjör det mueligt, at de kunne bevæge sig aldeles frit paa deres Underlag1. Til den Hensigt ende begge Vægtstang-ens Arme si<>’ i en Art vertiealtstaaende Cylindre, igjen- nem hvilke to meget spidst tilslebne Staaltappe c ere indslsruede, saaledes som Fig1. 9 viser. Paa Fig- 9. Spidserne af disse, der noiagtig-én lig-g-e i samme rette Linie som Axens skarpe Kant, ere Slsaalerne ophængte ved Hjælp af en med Staaldup foroven forsynet Messmgrhætte eclf? hvortil Snorerne ere befæ- stede ved den paa Hætten fastshruede Böile efg, der forneden har en Krog-, som bærer Snorerne. Lodret over Axens skarpe Kant befinder sig- Vægtstangens Tungpe POQ (Fig- 6) og* PO (Fig-. 7). Paa denne Tunge, der foroven ender sig* i en tilstrækkelig: lang- fiin Spidse OQ, kan en lille 7 Metalhugle O skrues op og- ned, hvorved Stedet af Tyngdepunktet i Væg-ts tangen, altsaa ogsaa dennes Bevægelighed Isan forandres. Hvilepunktet lig-g-er ved denne Vægtstangr af Grunde, som siden nöiere skulle omtales ved Beskrivelsen af det folgende Instrument, ganske lidet over Tyngdepunktet. Denne saaledes indrettede Vægtstang' er ophængt i en Gaffel, der dannes af tvende foroven og forneden forbundne ligestore parallelle Messingstyldker, der ere udshaarne i Form af Cirkelsectorer, hvis Centrum er Vægtstangens egentlige Understötning-spunkt. Paa det forreste af disse Stykker FGB (Fig-. 6) er Buen inddeelt i Grader, der liave deres Nulpunkt lodret over Centrum. Mellem dette og det andet dermed ligedannede Stykke bevæger Væglstaugens Tung-e sig-. I Centrum af disse Sectorer befinder sig det egentlige Underlag- for Væg’tstang’en. Dette bestaaer af to meget haarde, blankt polerede, flade Staalplader, der ere indskudte horizontalt i Gaflen saaledes, at deres Overflader ligge i een og samme horizontale Flade. Gaffelen med den deri hængende Vægts lang er atter ophængt paa et flertil indrettet Stativ ABDCE af folgende Indretning’. AB (Fig. 6) er en tung: rund Messingfod, der indvendig’ er uclstobt med Bly. Paa denne er i Centrum fastskruet en fiirhantet Messing-stang- BB. En anden lignende. Messing-stang: omfatter denne med et Hylster, saaledes, at den han skydes op og’ ned derpaa, og- fastskrues paa ethvert Sted ved Skruen C. Denne Mcssingstang har foroven ct fremspringende Knæ, der er forsynet med en Hage E, Irvorpaa Vægtstangens Gaflel er ophængt ved et lille Öie, der findes paa dens överste Tverstyldke. For at holde Gaffelen i vertical Stilling-, og? for tillige at give det Hele en bedre Stadighed i sin Stilling’, er der paa den nederste Ende af Gaffelen anbragt en Krog1, der bærer et temmelig: tunget Lod H. En saadan Ophængning har ved Vægredskaber, der skulle flyttes, i visse Maader Fortrin for den i nyere Tider sædvanligere Indretning’, at lade Vægtstangen bæres umiddelbart af den verti- cale Slotte selv, da disse stedse for at bruges maa rettes efter Vaterpasset, for at Gradebuens Nul- punkt kan lig’ge lodret over Underlag-et, hvorimod ved den her beskrevne Indretning: Instrumentet stiller sig“ saa at sige selv, og savner alligevel, naar Loddet H er tilstrækkelig: tungt, ingenlunde Fasthed. Endelig kunne ogsaa de to til Enden g-affelformig' dannede Arme Kl og' KL, der med et Hjl- sier omfatte Stangen !>B, skydes op og- ned ad denne, og1 ved Skruen D fastskrues hvor man onsker det. De ere deels bestemte til at bære Vægtstangen, naar Instrumentet ildse benyttes, og: saaledes forhindre Axen fra at slöves ved idelig: Gnidning* mod Underlaget, deels til af forhindre, at Vægt“