Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

stangen ikke aldeles skulde forlade sit Underlag ved en altfor stor Overvægt, der af Uforsigtighed hunde læg-ges paa en af Skaalerne; og: endelig* tjene disse Arme, som siden skal sees, til ved Doppelt- veining at forhindre Axen fra at forandre sit Leie paa Underlaget, naar man borttager Legemet, der sisal veies, og- lægg-er Vægte istedet. Det kunde synes, som om Brugen af Væg-tsliaalen, der i det daglige Liv utallige Gange anvendes, var altfor behjendt, til i et physisk Værk at fortjene videre Omtale; men da VægtsLaalen deels er et af Pliysikkens vigtigste Hjælpemidler, paa hvis rette Brug' det heldige Udfald af saamang-t et Forsøg beroer, deels udfordrer mange Forsigtiglieclsregler, naar den Nöiagtig-lied, som er nødvendig' i physiske Undersøgelser, skal opnaaes, saa er det neppe upassende at omtale Brugen af dette saa vig- tige Redskab, og? at vise hvorledes saavel dets Rigtighed proves, som hvorledes Feil undg-aaes baade med et noiagrtigt og med et i visse Henseender ikke feilfrit Instrument, samt endelig- at fremstille de Fordringer, som en Væg-tskaal man fyldestgjöre for at svare til sin Hensigt. Af Tyngdepunktets Theorie indsees let, at en fuldkommen ligearmet Væglstang, der har sit Tyngdepunkt noget under sit Hvilepunkt, er i Ligevægt, naar den staaer horizontalt, og naar de statiske Momenter ere lig-estore paa beg-g-e Sider. Lægg-er man paa en saadan Vægtstangps ene Skaal et givet Legeme, og? siden efterhaanden behjendte Vægtstørrelser paa den anden, saa vil den, saasnart Masserne paa beg-g?e Sitier ere ligestore, efter en Bækhe af Oscillationer gjenindtage sin horizontale Stilling1. Man havde da ved en saaclan Vægtstang Itun nødig’ at paalægge Vægle paa den modsatte Ende, indtil Væg-tstang-en laae liorizontalt, eller da det ved letbevægelig^ Vægte vil vare temmelig længe inden den Lommer aldeles i Hvile, paalæg-ge Vægte saalænge, indtil Tungen gjorde ligestore Udslag: til beg-ge Sider, og- det givne Legemes Vægt vilde da være liigp de paalagte behjendte Vægt- størrelser. Men da en til mathematish INöiagtiglied grændsende Vægtstang- snarere lian ansees for et Ideal, end for en virkelig- tilværende Gjenstand, saa maa man bestræbe sig* for, selv ved mindre nöiag- tigre Redskaber at finde et rigtigt Resultat, og- hertil har man flere Maader. Er det kun Forholdet mellem flere Legemers Væg’t, man önsker at vide, og’ ikke deres abso- lute Vægt, f. Ex. ved en Analyse Forholdet imellem et Legemes Bestanddele, saa har man kun nödig: bestandig- at læg'g’e Leg-emet paa den ene Side og Vægten paa den anden. Ere endog; Vægtstang-ens Arme ulige lange, saa vil den fundne Vægt dog: alletider i et bestemt Forhold blive for stor eller for lille, og altsaa Hovedforholdet uforandret Ønsker man derimod at finde et Legemes virkelige Vægt, saa lader dette sigr gjöre paa fol- gende Maade: Man lægge forst det Leg-erøe, der skal veies, paa den ene Skaal, og- betyng-e den anden med andre Legemer, ligegyldigt hvilte, saahenge indtil Ligevægt er opnaaet. Dernæst tagrer man Legemet af, og’ lægger nu saa længe Vægtlodder paa, indtil Ligevægten atter er opnaaet. Da disse Lodder paa samme Sted have virket det samme, som Legemet selv, saa indsees let, at IVoiagtigheden maa være saa fuldkommen, som om Vejningen havde været foretag-et med en Vægtsfcaal, hvis Arme vare mathematisk lig-e. Vil man anvende denne af Borda först anbefalede Methode, der udmærker sig: saavel ved Simpelhed som INöiagptig’hed, da maa man læg-ge Mærke til5 at alle Vægtskaalens Dele noiagtig1 ligpg-e eens under beg'g'e Veming*erne; thi i modsat Tilfælde kunde enten Ophæng'ning’spunliterne noget foran- dres ved Legemets Aftagning, eller Axen flytte sig noget paa sit Underlag. Da Störreisen af de Masser, der udfordres til at holde Ligrevæg't, beroer paa den Afstand fra