Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

97 Hvilepunktet, hvorunder de virke, saa indseer man, at selv betydelige Feil kunne beg-aaes ved denne Plade Methode, livis Ophæng-ningpunkterne, ved en forandret Stilling” af Instrumentets Dele blive forskellige XVI. i den forste og- anden Veining*. Denne Feil undgaaes aldeles ved at lade Vægtshaalerne være ophængte paa den Maade, som ved det her beltrevne Instrument, hvor Skaalerncs Opliæng-ning-spimliter ere meget fine Spidser. Forandres Axens Sted paa Underlaget, saa indseer man, at saavel Tungens Stilling: mod Gradebuen maa forandres, som ogrsaa at Frictionen mod Underlaget kunde forandres, og' at der altsaa, skjöndt under ellers lige Omstændigheder, den ene Gang* kunde behoves en forskjellig: Vægtstørrelse for at overvinde Frictionen, end den anden Gang:. Dette undgraaes, naar man, éfterat Vægtshaalen er F»g-6. bragt forste Gang? i Ligevægt, lempelig? skyder Armene IKL op under Stangen, saaledes, at de netop berøre samme. Efter at have aftaget Legemet, og: lagt omtrent saa megen Vægt paa, som man kan formode, at Legemet veier, trækker man granske sagte Armene igjen saalangt ned, at Vægtstangens Tunge kan gjöre et mærkeligt Udslag, dog’ ikke dybere ned, end det er nødvendigt for at iklse Stang en, hvis den paalagte Væg! enten var meget for stor eller for liden, skulde, ved at synlæ for dybt, forande sit Leie. Endelig' vogte man sig1 ved Vægtenes Aftagning- og Paalægning: vel for ikke at sætte Stangen i for voldsom Bevægelse, og' lægge desaarsag- Vægtene paa eller tage dem af med en fiin Tang. Slyöndt saaledes alle Feil fra Instrumentets Side ere undg'aaede, saa kunne dog- endnu saare mange andre Omstændigheder forvirre Resultatet, hvis man ikke ly endte tlem og* vogtede sig' for dem. Saa- danne ere; 4. Ry stelser uden fra. Disses Indflydelse han naturligrviis ikltun hæves ved at sætte Instru- mentet paa saa fast et Sted, som det han skee, og? saavidt muligt at fjerne al Bevægelse i Nær- heden af Instrumentet. 2. Luftstr'dmniiujer, der meget let liunne foranlecliges ved Temperaturforslijellig'Iieder. Man har til den Ende VægtsLaalen indesluttet i et Glasskab, og: lader kun saameget Rum aabent, som er nødvendigt for at kunne afbenytte Instrumentet, og' selv disse Aabninger tillukker man, naar man vil iagttage Ligevægten. Man veie derfor aldrig' noget Legeme, som liar en Tem- peratur, der er betydelig t forsly eilig* fra den omgivende Aliuospliæres, hvilket upaatvivlelig* vil foraarsa^e Luftsfrömning’er, hvorved Legemet, hvis det var varmere, vilde formedelst den opadgaaende Luftstrøm synes lettere, og' hvis det var koldere, formedelst den nedadgraaende Luftstrøm synes tungere end det virkelig? var. Ligesaalidet bruge man Vægtshaalen nylig’ efter at den er kommen ind i en anden Temperatur, ei heller lade man den staae i Solen medens man lirugrer den, hvilket vilde foraarsage Lufstströmning’er formedelst den ulig-e Opvarmning*. 5. Luftens Fugtighed, hvorved Legemer, der bringes fra et varmere til et holdere Medium ville beslaae sig* med Dampe, og* derved tiltage i Vægt, og1 saaclanne Substantser, der have stærk Tiltrækning* til Vandet, ville indsuge dette medens de veies. Hiint undgaaer man derved, at man först veier Legemerne efterat de liave antaget den omgivende Almosphæres Temperatur, dette ved at veie saaclanne Legemer i bedælde Kar, livis Væg! forud er bekjendt 4. Luftens ulige Teethed. Da det egentlig’ ikke er Legemernes fuldkommen absolute Vægt, man finder ved deres Veining: i Luften, og’ det er behjendt af Hydrostatikken, at ethvert Legeme, ved at veies i et Fluidum, det være draabeflydende eller luftformigt, taber saa meget i sin absolute Vajg’h som et lige Volumen af det omgivende Fluidum veier, saa seer man, at Luffens for- 13