Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1836

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000055

Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
112 Plade findes at være 6 Tommer, efterdi 5:2 = 15:6. Forandres Shraaplanens Stilling-, da ophæves XIX. Ligevægten, og dette skeer til Fordeel for Kraften, hvis Shraaplanen fores dybere ned imod C, men til Fordeel for Lasten, hvis Skraaplanen loftes höiere op imod D. Aaar iövrigt Skraaplanen anvendes til at lofte timg-e Byrder, da kommer derved fornemmelig Lastens Friction mod Skraaplanen i Betragtning-, der tildeels forandrer det beviste Forhold, idet den betydelig’en formindsker Kraftens Virkning'. § Instrumentø som viser Kilens Egenskaber, En Kile er et ret tresidet Prisme, hvis to Grundflader altsaa ere Triangler, og: hvis tre Side- flader ere Recfang-ler. Den mindste af disse Sideflader baldes Kilens Ryg? de to andre hedde dens Sider'? den Kant, som Siderne danne med hinanden, baldes Kilens Eg, og en lodret Linie fra denne til Ryggen kaldes Kilens Höide. Er den Triangel, som udgjör Kilens Grundflade, retvinklet, da kaldes Kilen enkelt, og- er egentlig- en Sjkraaplan, hvis Længde svarer til Kilens Side, og* hvis Höide er Kilens Ryg*} er derimod Kilens Grundflade en slijævvinklet lig-ebenet Triangel, da baldes Kilen doppelt, og kan ansees som sammensat af to ligestore Shraaplaner saaledes, at hver Skraa- plans Længde bliver en Side? i Kilen, og? at deres samlede Höider udgjöre Kilens Ryg*. Disse to Fig.»og 10. Slags Kiler sees PI. 49, Fig. 9 og’ 10. I Almindelighed udledes Kilens Theorie af Sfcraaplanens, og Erfaringen lærer ogsaa, at Kilen virker desto fordeelagtig-ere, jo spidsere dens Eg er, og det saaledes, at der er Ligevægt, naar Kraften forholder sig? til Lasten som Kilens halve Ryg- til dens Höide. Kilens Anvendelse i det daglige Liv er som belyendt til at klove eller lofte. Plade XX. INSTRUMENT. ' Fig. 1. AB (Pl. 20? Fig-. 1) er en langagtig rund Skive eller Plade, paa hvis Rand tre Tridser C, Fig. 2. D og E ere befæstede ved Skruer. En saadan Skrue med tilhörende Tridse sees Fig*. 2. Paa Pladen AB lægges en Indretning1, sammensat af to ligestore Messio^stykker ab og* cb, der er« for- bundne med en Hæng-sel i b, hvilket Punkt tillige formedelst en lille Stift er befæstet saaledes paa Pladen? at det iJklse han glide frem eller tilbage. Fra c gpaaer en Snor, som over Tridsen D bærer Vægten M' og1 fra a g?aaer ligeledes en Snor over Tridsen E, som bærer Vægten M, der er ligesaa stor som Mz. Mellem Benene af den Vinkel, som ab og cb danne med hinanden, lægges Fig. 3. en def9 som særskilt forestilles Fig“. 5. I denne Kile, som bevæg-er sig- paa tre FrictionsruUer, bliver de at ansee som Kilens Ryg', df og* ef som dens Sider, og- f som Eg^en. Ved f er en Krog-, hvorfra gaaer en Snor, som over Tridsen C bærer Vægten K. Man seer altsaa, at Vægten K udtrykker den Kraft, som driver Kilen ind i Legemet, ligesom Summen af Vægtene M og M' udtrykker Materiens Modstand. Efterat have anbragt de to lige store Vægte M og- Mz over Tridserne D og* E, hæng-er man over C en Vægt K af den Störreise, at alle bevæg-elig-e Dele paa Instrumentet ere i Hvile, og altsaa holde hinanden Ligevægt, og: man vil da finde, at Kraften K er saa mange Gang-e mindre ond Modstanden (M 4- M'), som Kilens halve Ryg: er mindre end dens Side.