Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1836
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000055
Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
a' netop med samme Hastighed som Punktet b; og? er nu paa den anden Vægtstang? Armen a'm' Plade
4 Gang-e saa lang: som Armen m'b', saa er Bevægelsen af Punlitet 1/ 4 Ganjje saa langsom som XX.
Bevægelsen af Punktet a' eller b, og1 altsaa 4X6 .): 24 Gange saa langsom som Bevægelsen af
Punktet a, hvorfor en Kraft K, anbragt i a, vil holde Ugevænt med en 24 Gange saa stor Last
som hunch' anbringes ved bz. Anvendes nu fremdeles samme Slutmng’smaade paa den tredie Væg-b
stang- a"b" ved hvilken den længste Arm a'W' er 6 Gange saa lang som den mindre m"b/z, saa
sees, at Kraften K, som anbringes ved a paa den förste Væg-tstang-, holder Ligevægt med en ved
b" paa den sidste Væg-tstang? anbragt Last L? der er 0X4X6 o: 144 Gange saa stor som K.
Da den samme Betragtning-smaacle kan anvendes, hvad Forhold der end finder Sted mel-
lem Længderne af Armene paa de enkelte Vægtslang-e, saa sees, at det for de sammensatte Vægt-
slange, hvor den kortere Arm af den ene Vægtstang- virker paa den længere Arm af den anden,
bliver en almindelig- Ligevægtslov, at Kraften forholder sig- til Lasten, som Productet af alle de
de korte Vægtstangsarme til Produktet af alle de lange (i det anforte .Exempel 1X1X1 til
6 X 4X6 eller som 1 :144). ;
En anden Hovedart af sammensatte Maskiner er den, hvor Hjul af forskjeilig’ Störreise ere
forbundne, for paa en eller anden Maade at sætte hinanden i Bevægelse. Ilanden paa slige Hjul
er enten glat eller forsynet med Indsnit; i sidste Fald baldes de Tandhjul, og ere enten Stjerne-
hjul (PI. 20, Fig-. 7), livor Tænderne ligpgre i Hjulets Plan, eller Kamhjul (PI. 20, Fig\ 8), livor Fig. 7 og 8.
I ænderne staae lodrette paa Hjulets Plan, eller parallelle med dets Axe. Et mindre Tandhjul, som
sidder paa Axen af et stprre, og- bevæger sig? tilligemed dette, haldes et Drev, og1 Indsnittene i
dets Omkreds undertiden Drevstokke.
Naar et horizontalt Hjul skal sætte et vertical! i Bevægelse, eller omvendt, da Lau en saadan
Meddelelse af Bevægelsen erholdes paa flere Maader. Saaledes kan man enten gjöre begge Hjulene
conislte (PI. 20? Fig1. 9), hvis Omkredse have Form af to riflede afkortede Kegler, der vælte sig- Fig. 9.
paa hinanden 5 eller man han lade Tænderne af et vertical! Kamlijul gribe in4 i Stoliltene af et
liorizontalt Drev, eller omvendt. Denne Forbindelse sees ved Kamhjulet A og' Drevet B (PI. 20,
Fig-. 10). Hvorledes Bevægelsen meddeles mellem to Hjul, eller et Hjul og et Drev, der begge Fig. 10.
ere horizontale eller beg-ge verticale, sees ved C og’ D paa samme Figur. Kun maa i alle slige
Tilfælde agtes, at Størrelsen al Tænderne paa to i hinanden gribende Hjul stedse maa være den
samme, for at de Itunne passe i hinanden, hvoraf folger, at <iet mindre Hjul erholder saa mange
Gange færre Tænder end clet större, som Omkredsen af Mint er mindre end Omkredsen af dette:
eller da Hjulenes Omkredse forholde sig- som deres Radier, saa er og- stedse Forholdet mellem
Kadierne af to i hinanden gribende Tandhjul det samme, som Forholdet mellem Tændernes Antal.
Hvorledes nu Forholdet mellem Last og Kraft bestemmes ved et givet Hjulværk, sees ved folgende
Instrument.
ANDET INSTRUMENT.
Vægten K (PI. 20? Fig:. 11), som forestiller Kraften, virker over et glat Hjul A, paa hvis Fig. II.
Axe sidder et Drev a; dette Drev griber ind i Tænderne af Hjulet 15, paa hvis Axe sidder et
randet Drev b? som igjen griber ind i Tænderne af et tredie Hjul C, over hvis Bom c Væg-fen L
15*