Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1836

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000055

Emne: FÖRSTE HEFTE

Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
128 Plade og* man ved Forsöget med et af dem bemærker den Höide, som Vandcolonnen maa have for at XXIII. udöve dette Tryl;, da vil man ved Forstilene med begge de andre Kar bemærke, at Vandcolonnerne nöiag-tig-en maae have samme Höide for at kunne udöve den samme Virkning-, uagtet Vandmassernes Forslyellig-hedj og’ saaledes stadfæstes ved dette Instrument, ligesom ved det forrige, Rigtigheden af den anförte almindelige Sætning-, Trykket af et flydende Legeme mod ethvert Punkt paa Siden af det Kar, hvori det er ind- slutfet, er altid liig- Trykket af en lodret Colonne af samme Fluidum, hvis Grundflade er Iiiint Punkt og hvis Höide er Punktets lodrette Afstand fra den horizontale Overflade. Tænkes nu Hoklen af det flydende Legeme i et Kar inddeelt fra Overfladen indtil Karrets Bund i et Arital ligestore Dele, da maa Trykkene mod de tilsvarende Dele af Sidevæggen voxe ovenfra nedad i samme Forhold som Antallet af Delene, d. e. i en ariilinielisl; Progression; er Karret af cnbisk Form, da vil Summen af alle Tiykkene paa de enlselte Punkter af en Sidevæg være liig* det halve af det Tryl», som Bunden lider, og? følgelig’ maa i et saadant Kar det TryJj, som alle fire Sider lide, være det doppelte af det Tryls som Bunden lider. At den nysanforte Lov virheligen finder Steel, nemlig’, at Sidelrykket af en Vædshe paa lige- store Dele af et Kars Sidevæg- bestemmes ved Vædsfcenfj Höide over disse Dele, sees ved Forsög med folgende Instrument FEMTE INSTRUMENT. Flg' ABCDEF (PI. 25, Fig. 8) er en fiirhantet vandtæt Kasse, paa hvis ene Side BCF ere anbragte tre Tude med Haner, G, H og’ I, igjennem hvillte Vædslæn, der befinder sig? i Kassen, kan skafles Udlob. Til disse Tude, der ikke ligrgre i samme lodrette Linie, kunne tre Glasror: g, li °& i, der ere af forsly eilig: Længele, faslskrues. Da Instrumentet desuden er bestemt fil at vise, at Tjng’den i Foibindelse med et Sidetryk frembringer ved flydende Legemer den samme Bevægelse« som Tyngden i Forbindelse med et Stod veel de faste, saa er til den Ende paa Siden ABD af F,S-9- Instrumentet anbragt en Aabning K, i hvilhen kan fastskrues et böiet Rör KLM (Fig-. 9), som ved en Hane paa KL efter Behag- Itan aabnes og- lukkes, og som derhos kan dreies i forslyellig-e Stil- lingfeiy og derved aabne den i fiassen værende Vædslte en Udvei efter forshj eilige Retning’er? hvilke bestemmes ved Hjælp af en omkring- Aabning-en anbragt inddeelt Halvcirkel. Man fylder Kassen med Vand, og- fastslsruer de tre Rör g, li og i fil Tudene G, H og I. Aabnes derpaa Hanerne, da vil Vandet i alle tre Rör sees at slige til samme Höide, altsaa virke SidefryKltene igjennem de nederste Tude öiensynlig'en stærkere end Sidetryldæne gjennem de överste, idet nemlig- hine drive Vandet igjennem et betydeligere Rum i de tilsvarende Rör, end disse. Borttages Rorene, og lader man Vandet springe ud igjennem alle tre Tude, da bringer Sidc- tryliket i Forbindelse med Tyngden Vandet under sit Udspring: til at beskrive halve Parabeler; men af cle saalecles beskrevne tre Halvparabeler vil den, som udg-aaer fra G, have den mindste, og- den, som udgaaer fra I, den störste Brede, fordi det i Forbindelse med Tyng'den virkende Sidetryk ved liiin er mindst, ved denne störst. Lader man Udlöbet vedblive, uden at lielde nyt Vand i Kassen? da ville samtlige Parabeler efterliaanden blive smallere, og’ Vandet udlöbe med mindre Fart? efter- som Vandets Höide over Udlöbsstedet efterliaanden aftager. Maaler man derhos det igjennem hver