Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1836
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000055
Emne: FÖRSTE HEFTE
Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
» go
S S v
® ’ r
Plade
II.
Fig. 6,
fremviser ved tietie Forsög-, Lan man gjöre sig- Begreb om den utroelige Mængde Porer, som befinde
sig paa Menneskets Hud og- Dyrenes Skind, og- livis Mængde, efter den berömte Leuwenhoek’s
Beregning’, er anslaaet paa ct fuldvoxent Menneske til 2 Billioner og- 46 Millioner. Man vil lettelig
indsee Vigtigheden af disse smaae Redskaber for den dyriske Oeconomie og’ Organisation, da den
umærkelige Uddunstning-, Hud-lJddimstning-en, som foreman er derigjennem, langt overstiger Vægten
af alle andre Udtømmelser hos Mennesket og- Dyret
Som et meg-et iöinefaldende Beviis paa Leg-emcrnes Porositet anfores lier det saakaldte
sympatetiske Blæk. Man skrive nogle Bog-staver, eller hvadsomlielst man vil, paa hvidt Papir med
en Oplosning' af ædclikesuiirt Bly (Blysuldjer), som ville være aldeles usynlige naar Papiret er tört
Lægg-es dette Papiir imellem de fürste Blade af en Bog-, og- det sidste Blad af Bog-en befugtes med
en Optoning* af levende Kalk og- g-uulsvovlet Arsenik (Auripigment), og1 Bogen derpaa luldics og-
læg-g-es under Presse, da vil Skriften efter nogle Minutter blive synlige og: vise sig’ med en mörkebruun
Farve, som bliver mere eller mindre sort, i Forhold til den sidste Oplosnings större eller mindre
Styrke. Man lian endnu anföre Metallernes Oplosning- i Syrerne som en Folge af Legemernes
Porositet; thi dersom Syren og- Metallet, formedelst deres vexelsidig-e Beslæg-tning, ikLe hunde trænge
i hinandens Porer, kunde ingen Oplosning: af Metallet finde Sted.
IVog-le Nalurlsyndigre antage, at ikkun de faste Legemer have Porer eller Mellemrum, men at
disse ikke finde Sted ved de flydende Legemer. Uden lier at forsvare eller bestride det Modsatte,
da det ikke lienhörer til dette Værks IVatur at være Talsmand for dette eller liiint System, men ildtun
at fremsætte Kjendsgjerninger, og- at overlade til Naturg-ranclslieren deraf at drage de Slutning-er,
som forekomme ham at være de rigtigste, maa her dog’ anföres, at flydende Leg-emer kunne indgaae
saadan Forbindelse med hinanden, at de efter Forbindelsen indtag-e et mindre Rum end tilforn.
Man fylde de to Trediedele af en liden tynd Glasflaske, som har en smal og' lang* Hals, med
Vand, og1 den tilbageblivende Trediedeel med Svovlsyre (Vitriololie); dernæst luUke man Flashen
med en noiagtig* indsleben Glasprop, og: ryste Blandingen stærkt, og: man vil da bemærke en betydelig-
Bevægelse og’ stærli Hede i Blandingen. Naar denne er forbi, indtag-e lieg-g’e Fluida et betydeligen
mindre Rum i Flasken, end för Blandingen. Det samme finder Sted, dersom man paa samme Maade
blander to Trediedele Vand, og’ en Trediedeel Vinaand med hinanden.
Begge disse Forsög- synes at vise, at disse Fluida have Mellemrum, hvilke vexelsidig ved og
efter Blandingen ere bievne mere opfyldte, end de vare forinden Blandingen skete, hvorfor de nu
indtag-e et mindre Rum. Til disse Forsög: ere Flasker af Form som PI. 2, Fig?. 6, meget passende,
især dersom paa Halsen er indsleben smaae Mærlter, og: det i Forveien ved noiagtigpe Forsög" er
bestemt, livormeget ethvert af disse smaae Rum uclgjör imod hele Flaskens Indhold. Man vil da
være istand til noiagtig-en at bestemme, hvormeg-et mindre Rom de sammenblandede flydende Leg-emer
indtage efter Blandingen, end tilforn.
Instrumenter, som tjene til at vise Legemernes Deelbarhed.
Allerede af Legemernes Udstrækning- og Porositet folger, at de maae bestaaeaf Dele, og at alle
Leg-emer maae være deelbare. Hvorvidt Legemernes Deelbarhed strækker sig:, og* om den gaaer i det
l endelige, er et Spörgsmaal, som ikke lienhörer til Physikkens Formaal, og: som vi heller ikke kunne afgjöre,