Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

55 flere og- större disse Ujevnheder ere, desto större maa ogsaa Gnidning-én være, og desto större Plade maa ogsaa Hindringen for Bevægelsen derved blive, og' omvendt. V. I Almindelighed antager man Gnidningen eller Frictionen at være af to Slag-s, nemlig den, som finder Sted, naar Legemer grlide med deres Overflader over hinanden, og- den, som finder Sted, naar Legemer rulle eller vælte sig’ om paa hinanden. Begg-e disse Slags sees ved folgende Instrument. FÖRSTE I5STRI’MEAT. AB (PI. 5, Fig. 5 Og- 6) er et fuldkommen plant og- glat Bret. Paa Kanten af dette Bret Fig. 5 og 6 er en hum Messing-stang- C befæstet, som ender sig? med en liden Bösning D. E er en lille Tridse, som er bevægelig- om sin Axe, og* hvis Gaffel staaer paa en fiirlsantet Messing,stang,9 som efter Behag: kan fores op og ned, og* ved en Skrue befæstes i D. Over Tridsen E gaaer en Silkesnor, hvis ene Ende bærer en Vægtshaal F, og" hvis anden Ende kan fastgjöres ved en Krog’, enten til det andet Bret GH, eller til Klodsen I (Fig-. 7). Man binder Snoren til den omtalte Fig. 7. Krog: i Breitet GH, og: lægger det saaledes paa Brettel AB, at begge beröre hinanden paa de bredeste Flader, (Fig;. 6). Ved Hjælp af Skruen D flytter man Tridsen E saalænge op eller ned, indtil Snoren fra Krogen til Tridsen lig-ger fuldkommen parallel med 3 relief AB. Man lægger derpaa efterhaanden Vægte i Skaalen F, og- da er den störste Væg-t, som Shaalen han bære, uden at sætte Breitet GH i Bevægelse, Maalet for Frictionen af første Slags imellem Bretterne AB og' GH. Gjentager man det samme Forsög; saaledes, at imellem beg-g-e Bretterne AB og- GH lægges tvende bevægelig-e cylinderformige Stokke (Fig'. 5), da vil nu en betydelig: mindre Vægt behoves i Vægtskaalen F encl for, for at sætte Brettel GII i Bevægelse. Forskjellen imellem de ved dette o;>' det foregaaende Forsög* brugte Væg-te angiver Forskjellen imellem Frictionen af forste og- andet Slag-s i dette Tilfælde. Dersom Brettet GH betynges med betydelig- Væg-t af en Marmor- dier Metalplade I (Fig*. S), vil det ikke destomindre sættes i Bevægelse ved lang-t mindre Vægt end i forste Tilfælde. Aarsagen, hvorfor Frictionen af andet Slag-s er saä betydelig- ringere end af forste Slags, er ikke blot fordi Berøringspunkterne ere saameget færre, men isærdeleslied fordi de berø- rende Dele ved denne Bevægelse loftes næsten lodret fra hinanden. Önsfcer man at. erfare, hvor- vidt Frictionen forøges i Forhold til Overfladernes Störreise af de Legemer, som gnide imod hin- anden, saa lægge man Klodsen I (Fig-. 7) paa Enden af AR, saaledes, at den hviler paa dens smale Side, og- befæste VægtsLaalen F over Tridsen E i Krog-en, saaledes, at Silkesnoren er fuldkommen parallel med Brettet AB. Man læg'g’e derpaa Væg-f i ægtshaalen, indtil den er i Stand til at sætte Klodsen I i Bevægelse. Efter dette förste Forsög: bringe man Klodsen I igjen paa Enden af Brettet AB, men saaledes, at den hviler med sin brede Side paa Brettet 5 man forfare dernæst ligesom forhen, °g- lægge Vægte i Væglsltaalen, indtil Klodsen I igjen sættes i Bevægelse, og man vil see, at den samme Vægt som satte Klodsen i Bevægelse, da den laae paa den smale Side, og:saa nu er tilstræk- kelig til at sætte den i Bevægelse, slyöndt den g-nider mod Brettet AB med en langrt större Overflade end for; og- saaledes synes tlet, at trictionen ililie betyd eliten forodes ved Overfladens Störreise» For nogenledes at bestemme Frictionens Störreise, og1 de Love, som under forskjellig-e Omstændigheder derved finde Sted, liar Desaguilliers angivet et egrl Instrument, som sees PI. S, Figur 8. 5