Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

I lade eller Jorden, og’ overlades under disse Omstændigheder Vægten R til sig: selv, da vil den synke V. ved sin egren Vægt, og- derved sætte det store Hjul O i Bevægelse, hvorved man ved Hjælp af ea Fig.io. Tidsmaaler, som angiver Terz- eller Qvart-Secunder, nöiagüg bemærker Tiden i hvilket Hjulet ved- bliver at være i Bevægelse, fra det Öieblik af, at Vægten R berører Jorden. Man tag-é nu Hoved- stykket I ud af Standerne E og- F, skrue i dets Sted Bøsningerne PQ fast, og læg-^e Hjulet O paa sin Axe i disse Bösninger; man sætte dernæst Hjulet O i Bevægelse paa samme Maade, som ovenfor er sagt, ved Hjælp af Silkesnoren med sin Vægt R, og- man vil nu finde, at Hjulet neppe vedbliver at bevæge sig en Tiendedeel af Tiden imod i Förste Forsög. Saaledes viser dette Instrument, hvor- meget Frictionen han fbrmindsJkes, naar Bevæg-elsen er rullende, saavelsom hvormeg,et Overfladernes Störreise jkommer i Betragtning: ved den rullende Bevæg-else , ogp endelig, livor fordeelag-tigt det maa være ved alt Maslunerie, idet mindste i det Smaae, og? hvor det er gjörligt, at lade Axen bevæge sig- paa Peripherien af bevægelige Hjul, fremfor i Bösninger. FJERDE I5ST1WME5T. Musclienbroek 7 hvis Forsög over Frictionen ere ligesaa vigtig-e som nöiagtige, har angivet et eget Instrument til at bestemme den större eller mindre Grad af Friction, som finder Sted imellem Fig.il. forskellige Legemer. Paa Fodstykket ABCD (PL 5, Fig-. 11) staae 4 lig-e höie Piller, som for- oven ere forbundne med hinanden ved det fiirkantede Rammestyre EFG. I ethvert af dette Rammestyres tvende længste Sidestyhlær er indsltaaren en Rende, hvori de tvende Underlag II Og Fig. 12, H glide, hvis Form nöiere sees Fig'. 12. De kunne bringes nærmere til hinanden, eller længere fra hinanden efter Behag- ? og- befæstes paa Rammestyldkerne, ved Hjælp af to Par Skruer I, I, i enhver vilkaarlig? Afstand fra hinanden. I Oversiden af tlisse Underlag- indskydes Bösning-er, som maae være af forsly ellige Metaller ogr forslyellig-e Træsorter, samt alle vel slebne ogr polerede. L (Fig. 11) er en Træcylinder, igjennem hvilken g-aaer en Axe af slebet Staal, som udenfor Cylinderen har to forskjellig-e Tykkelser, hvilke staae i et belgendt Forhold til hinanden, saaledes, at Diame- teren af det Stykke af Axen, som er nærmest ved Cylinderen, han efter Behag: være to eller tre Gang'e saa stor som Diameteren af den yderste Deel af Axen. Bøsningerne maae alle være saa- ledes, at de nöiag’tig’en passe til Axen efter en af dens Diametere. For Beqvemmeligliecls Skyld l;unne Bösning-erne være saaledes udarbeiclede, at den ene Side nöiag’tig’en passer til den forere Deel af Axen, imedens den anden Siele nöiag-tig- hörer til den smalere Deel af Axen, see Fig’. 12 K. Om Overfladen af Cylinderen L vikler en Snor sig- et Par Gange, hvori hæng-er en Væg*tsliaal M, som er bestemt til at modtage de forshjellig-e Vægte, der under forslgellig-e Omstændigheder behoves, for at bevæge Cylinderen paa dens Axe i de f’orsLj eilige Bøsninger. Over Cylinderen Isan desuden hænges en Snor eller en Rem, som ved beg’g-e Ender bærer lig-estore Vægte IV og- O. Man lader Træcylinderen L hvile paa sin Axe i et Par Bøsninger af samme Materie, og: lægger derpaa Vægt i Skaalen M, indtil denne er istand til at drage Cylinderen rundt, og1 sætte den i Bevægelse. Paa samme Maade bedömmer man hvor megen Frictions-Modstand Cylinderen har at overvinde, for af sættes i Bevægelse under forskellige Omstændigheder, saaledes som Bevægelsen paa de större eller mindre Axer, Bevægelsen med de samme Axer i Bösninger af forslgelligt Metal eller forslyellig Materie, Bevæg-elsen, naar Axen befugtes med Olie eller andre flydende Legemer, Bevæg-elsen, naar