Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

70 Plade 56^ M. Overvægten af G imod F, er da af den hele betyngende Masse, og vil altsaa lade G XII. falde 6 Tommer i det forste Secund, og 12 Tommer i hvert paafölgende. Da Skaalen G ved sin Gjennemgang? igjennem Ringen skal afgive saameg-et af sin Overvæg-t, at Sltaalen F Isan faae en acce- lererende Kraft af 1 Tomme i det forsfe Secimd, og1 dertil behoves en Overvægt = af den betyngende Masse = M, saa fordele man Vægtene 59 L M og M saaledes, at paa G læg-ges 57^ M, samt en Stang- = 1^’ 51, altsaa ialt 591 Hf, og* paa Skaalen F lægges 56JL M- En Stang: af samme Vægt, som den, der ligaer paa G, (altsaa = M)? henlægges nu ligeledes paa den Ring-, hvorigjennem Shaalen F bevæger sig-. Ved Gjennemg-ang-en igjennem Ringene vil da SLaalen G deponere sin Stang-, hvorved den kommer til at veie 57^ M, og Shaalen F vil i samme Öieblik betyn- ges med den paa Ringen henlagte Stang:, hvorved dens Vægt bliver 56JL M + M = 58^ M, og- faaer altsaa en Overvæg-t over G = J 31. Den Ring:, livorigjennem Skaalen G skal g-aae, skrues da ved 6 Tommer fra oven, og: den Ring', hvorigjennem Skäalen F skal gaae, ved 6 Tommer fra neden paa Falclmaslanens Maalestok Dog- maa herved bemærkes, at da det er den överste Rand af Vægtdelene paa Skaalerne, der i det bestemte Öieblik skulle (pae igjennem Ringene, saa maa disse ikke fastskrues nöiagtig- ved den 6te Tomme; men saameget ovenfor, som Væg-tene paa F og: G ere höie. (I Beskrivelsen af Forsøgene har man antaget denne Höide for 0, og at altsaa Ringene i dette Tilfælde vare fastskruede ved den 6te Tomme). Loseren I lægges 5 Tommer fra det horizontale Nulpunktj de övrige Forberedelser til dette Forsög- ere som ved det tredie halvparabolslæ Forsog-. Herefter han man da begynde Forsöget ved som sædvanligt, at udtage Gaflen af Styreren ved et Secundslag paa Uhret, Vognen strider nu frem; ved det næste Secundslag stöder Klappen H mod Loseren I, og gjör derved Skaalen F frie. Formedelst den Overvægt, som Skaalen G har, vil den begynde at synke, og- ved det paafölgende Secundslag g-aae igjennem Ringen, og- der afgive sin Overvægt, idet Skaalén F i det samme modtag-er den, medens paa samme Tid Vognens voxende Hastighed forandres til jevn. Shaalen F, der i dette Öieblik befandt sig: 6 Tommer fra neden, eller 42 Tommer fra oven, og lige ud for det horizontale Nulpunct, eller ved a, stiger altsaa i det forste Secund 12—1 = 11 Tommer, medens at Vognen er gaaet 4 Tommer frem, <><>' befinder sig? altsaa ved Enden af det Förste Aam. For med Lethed at kunne bestemme Vægtfordelingen paa SLaalerne F og1 G, naar Overvægten af G over F för Gjennemgangen, og Overvægten af F over G efter Gjennemgangen igjennem Ringene, tilligemed Störreisen af den betyngende Masse er bestemt, tjener folgende af Theorien uddragne Regel: Man lade hver af Stæng-erne have en Vægt lug' den halve Sum af de respective Overvægte af G og: F; fremdeles gjöre man Vægten af G = den halve betyngende Masse mindre end det halve af Overvægten af F, og Vægten af F = den halve Masse mindre end det halve af Overvægten af G. Skulde f. Ex. F efter Gjenncmg-angen stige 12 Tommer, den dertil anvendte Tid være 3 Seconder, og det accellererede Fald af G vare 1 Secund, samt den betyngende Masse være 96 M, saa maatte Overvægten af G være = 2 M og Overvægten af F = | M j Vægten 2)14-01 „ „ af hver Stang vilde fol ßel iß blive --— = 1|M, Vægten af G = 48111 — -g-M—• 47-|Hf og Vægten af F = 48 M — 1 M = 47 .11; men da Skaalernes Vægt og Hjulværkcts Modstand udgjör 20 M, saa bliver den Vægt, der skal lægges paa Shaalen G = 37-| M og’ paa F = 37 M. Paa denne Maade ville altsaa Vægtforholdcne i ethvert Tilfælde let lade sig- bestemme.