Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Plade niere D, hvori er indsat en Hane, der er saaledes boret, at det paa Siden værende fine Ror stedse X. staaer i Forbindelse med Hovedroret EC. Dette lille Ror lader sig* folkelig* ved Hanens Omdrei- ning’ stille under forsigellig-e Vinkler med Vertikalen. Man fylde Roret EC med en Vædske, f. Ex. Qviltsölv, og- dreie dernæst Hanen saaledes, at det lille Rör gjör samme Vinkel mod Horizonten, som en af de paa Breitet afsatte Linier. Ilulge hydrostatiske Love, det* siden blive omtalte, vilde nu Qvihsölvet stræbe efter at hæve sig i Retningen DH, DG eller Dl til samme Höide, som i Roret EC, hvis ikke dets Tyngde bestandig' ved en Modstræben svækkede den Kraft, hvormed det skulde slige. Af samme Grunde som de, der ere udviklede for de faste Legemers Udkastning-, vil Qviksölvstraalen følgelig* beskrive en af Parabolerne DNO, DLM eller DIK, alt efter Rorets forskellige Stilling*. § 18. Enhver Bevæg-else, der er frembragt ved een Kraft alene, maa nödvendigen være retliniet; thi naar der ingen Aarsag er tilstede, som forandrer Bevægelsens Retning, saa maa denne i ethvert Oieblils være den samme, som i det forste Öieblik Saa ofte altsaa et Leg-eme ved sin Bevægelse beskriver en krum Linie, kan dette ikke tænkes at finde Sted, uden formedelst flere Kræfters For- bindelse, af hvilke i det mindste een under hele Bevægelsen folger Legemet, og1 hvert Öieblik foran- drer Bevægelsens Retning1. Den humme Linie, der beskrives ved et Legemes Bevægelse, maa folkelig* tænkes sammensat af uendelig- mange uendelig smaae rette Linier, der danne meget stumpe Vinkler med hverandre. Naar nu et Leg-eme bevæges i en saadan krum Linie, som löber tilbage i sig? selv, og folg-elig omkring: et Midtpunkt, der i saa Fald benævnes Bevægelsens Midtpunkt, da maa denne Bevægelse tænkes som en sammensat Virkning: af tvende Kræfter, en nemlig, som, hvis den virkede ene, vilde tvinde Legemet til at bevæge sig* ind imod Bevægelsens Midtpunkt, og- som desaarsag; kaldes Centripetalkraft^ og- en anden, der giver Legemet en saadan Bevægelse, at den, hvis den uforstyrret fortsattes, vilde fore Legemet bort efter Tang-enten af den krumme Linie, som Legemet under sin Bevægelse beskriver; den baldes desaarsag- Tangentialkraft, Da begge disse Kræfter paa eengang- virke paa det bevægede Leg-eme, saa han dette hverken folge den ene eller den anden af dem alene, men maa i ethvert Öieblik gjennemlöbe Diag-onalen af disse Kræfters Parallellogram, og- idet desuden saavel Beliggenheden af Bevægelsens Midtpunkt mod Legemet, som og1 Tang-entens Retning hvert Öieblik forandres, saa maa de af Legemet gjennemlöbne smaae Dia- gonaler stedse erholde en forandretfRetnmg-? og saaledes udgjöre den brumme Linie, som bliver Legemets Bane. Det Forhold, som finder Sted mellem disse to Kræfter, den centripetale og1 den tang-entiale, bestemmer IVaturen af den krumme Linie, som Legemet ved den forenede Virkning- af disse Kræfter bring-es til at beskrive. Tangentialkräften kan endvidere tænkes sammensat af tvende andre, en, som til ethvert Öieblik vilde lade Legemet g-jennemlobe en forholdsmæssig- Bue, eller en uendelig- lille retliniet Deel af dens Bane, og- en anden, som i samme Tid vilde, hvis den alene virkede, fore Legemet fra Bevægelsens Midtpunkt. Denne sidste, hvis Retning1 folkelig: er Centripetalkraften lige modsat, kaldes desaarsag- Centrifugalkraft.