Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

Forfatter: I. P. Gjerulff

År: 1911

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 49

UDK: 546 (023)

ved

I. P. Gjerulff

Fabriksingeniør, cand. polyt.

Resumé af Foredrag holdte i 1910 paa Teknologisk Institut.

Trykt som Manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
11 Vi vil nu undersøge et andet rent Stof, der ligesom den krystalliserede Soda er en kemisk Forbindelse r nemlig Tvekulsurt Natron. Vi finder, at det ved Op- hedning afgiver Vand (og tilsyneladende ikke andet), og at det efterlader en hvid Rest, som ved nærmere Undersøgelse viser sig at være den samme, som vi fik af Sodaen, altsaa et rent Stof, vandfri Soda. Udfører vi Forsøget lidt anderledes, ser vi tillige, at der udvikles store Mængder Luft, som vi kan opsamle over Vand. Denne Luft er ikke almindelig Luft, men et kemisk rent Stof, en Luftart, som kaldes Kulsyre. Den kendes let paa, at lidt Kalkvand, der hældes i Glasset, straks bliver mælket. Vi kan godt udføre Forsøget saaledes, at vi opsamler og vejer saavel den udviklede Vanddamp som Kulsyren og den hvide Rest af vandfri Soda. Vi finder da, at 100 g Tvekulsurt Natron har givet ca. 63,i °/0 vandfri Soda, 10,7 g Vand og 26,2 g Kulsyre. Vi fandt ved Forsøget med Soda, at 100 g gav 37 g vandfri Soda og 63 g Vand. Vi vil nu udregne, hvor meget Vand der i hver af de to kemiske Forbin- delser findes forbundet med 100 g vandfri Soda.. For den krystalliserede Soda finder vi Vandmængden: 63 100- — =170 (g); medens vi for tvekulsurt Natron O • 10 7 faar: 100--^=17 g. Vi ser altsaa, at i den krystalliserede Soda findes akkurat 10 Gange saa meget Vand forbundet med en vis Mængde vandfri Soda, som i tvekulsurt Natron. Det overraskende simple Forhold, vi her har fundet, er ikke nogen Tilfældighed, men tværtimod et specielt Tilfælde af en kemisk Naturlov, som vi kan udtrykke saaledes: