Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

17 gerer tilsammen veje (ved 760 mm Tryk og 0°), naar 1 Kubikmeter Luft vejer ca. 1,3 kg? Brintens mest udprægede kemiske Egenskab er dens store Tilbøjelighed til at forbinde sig med Ilt. Naar den antændes, brænder den i Luften under stærk Varme- udvikling til Vanddamp, idet den forbinder sig med Luftens Ilt. Et koldt Glas, der holdes over Flammen, dugges indvendig af det dannede Vand. Processen fore- gaar efter Ligningen: 2 Ff 4- O2 = 2 O Den stærke Varmeudvikling, vi iagttager ved Brintens og Iltens Forening til Vand, er et specielt Tilfælde af en almindelig Lov, nemlig, at Dannelsen af den ke- miske Forbindelse af sine Bestanddele ledsages af en Varmetoning (Udvikling eller Forbrug af Varme), der i Reglen er en Varmeudvikling. Blander man Brint med et passende Kvantum Ilt eller Luft og antænder Blandingen, sker der en vold- som Eksplosion, idet Brinten forbrænder i et Øjeblik. Luften. Ilt. Forbrænding. Energi. Hvis vi opheder et Stykke Magniumbaand i Luften, bryder det i Brand og brænder, idet det efterlader en hvid Aske. Denne Aske er tungere end det forsvundne Magnium. Der er altsaa sket en kemisk Proces, hvor- ved Magniummet har optaget andre Bestanddele, og disse kan kun være komne fra Luften. Foretager vi Forbrændingen i et over Vand afspærret Rum, finder vi, at Vandet efter Forbrændingen stiger op i Rummet og fylder omtrent x/5 af dette. Og vi ser, at Magnium- 2