Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
SYSTEMATISK OVERSIGT OVER MISDANNELSER.
vis skyldes disse kærneløse Frugter Foraarsfrostens Ødelæggelse af
Frøanlæggene.
b. Abnorm Udvikling af Bladorganer i Henseende til
Størrelse, Bredde, Længde eller Tykkelse. Eksempler herpaa haves
i de dyrkede Kaalsorter, i Bladene paa Stødskud, i de stærkt for-
længede Blade hos Vandplanter, der vokser i rindende Vand, naar
de ellers ikke hører hjemme her, endvidere en Forlængelse af Blad-
stilken hos sammensatte Blade, hvorved koblede Blade kan gaa over
til at blive finnede. Ogsaa de enkelte Blade i Blomsten kan under-
tiden blive betydeligt større end normalt.
c. Udvækster paa Stængler og Blade (Enation) i Form
af Knuder, Svulster, Emergenser. Hertil kan regnes de saakaldte
Bøgebylder paa Bøgestammer (se oven-
for S. 23), Vorter paa Vindrueblade
og Ærtebælge (se ovenfor S. 84), ure-
gelmæssigt optrædende Bladlapper osv.
Fig. 41. Hypertrofisk Udvikling
af Frugtstilken hos en Pære (Py-
nts communis). Lidt formindsket.
udviklede Organer reduceres
(Degeneration).
8. Usædvanlig Formindskelse
af enkelte Organer (Atrofi). Er det
hele Planten, der er dværgagtig, kal-
des det Nan isme (se ovenfor S. 79).
Hertil hører de mange Tilfælde, hvor
Blade, der normalt er delte eller ind-
skaarne, bliver udelte eller helrandede
(vårr, integrifolia). Endvidere naar
Organerne ikke alene bliver formind-
skede, men tillige paa anden Maade
forandrede, saasom naar ellers højere
til Skæl, Torne, Haar, Kirtler o. s. v,
Kle is togame Blomster kan forsaavidt henføres under denne
Gruppe af Misdannelser, som det er abnormt smaa og ofte lukkede
Blomster, som vedbliver at ligne Blomsterknopper, men dog frem-
bringer Frø; Temperatur- og Lysforhold synes atvære medvirkende
Faktorer, men Forholdet er endnu ikke tilstrækkelig belyst; saadanne
Blomster forekommer f. Eks. hyppigt hos flere Arter Viola, Oxalis,
Impatiens, Lamium amplexicaule, de i Jorden nedsænkede Blom-
ster af Skælrod.
C. Farveforandring.
a. Albinisme. Herunder regnes de Tilfælde, hvor ellers grønne
Blade bliver hvide, uden at dette kan henføres til Etiolement, Klorose
eller Kuldevil kning (se ogsaa S. 36). Af mange Græsarter træffes