Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVAMPE.
139
Som Eksempler paa Klamydosporer kan nævnes de saakaldte
Basidiefrugter hos Rust- og Brandsvampe, Monilia, Alternana.
Sporernes Bygning. Alle Sporer i udvidet Forstand er
ved deres spiredygtige Modenhed omgivne al en Hinde, dei i
Regelen bestaar af to Lag, Inderhinden og Yderhinden. Den
sidste er enten glat eller forsynet med en ydre Skulptur i
Form af meget korte Børster (de kaldes da rue) eller sjældnere
med lange Børster, med Pigge, Vorter, Rynker, Folder, Ribbe-
net. Undertiden er Ydervæggen sammensat af line prismatiske
Stave (f. Eks. hos nogle
paa Naaletræer snylten-
de Rustsvampe). Særlige
Vedhæng (Fig. 55),
der ligesom Skulpturen
staar i Spredningens
Tjeneste, findes hos en
Del Sporer (f. Eks. hos
Kronrust, Dilophia, Pes-
talozzia). Formen (Fig.
56) af Sporerne varierer
overmaade meget, men
der er dog altid en vis
Regelmæssighed til Ste-
de; de hyppigste For-
mer ere: kuglerunde,
ellipsoidiske, ægforme-
” ", Eksempler paa Sporer med Vedhæng.
Basidiefrugt- af Puccinia coronifera. b
d. To sammensatte Sporer af
Knopcelle af Entomo-
Fig. 55.
a. ____
Sækspore af Dilophia graminis. — c. Knopcelle
af samme. — g. —
Uroegstis occulta. — e.
sporium Mespili. — f- Knopcelle af Pestaloz~ia
Hartigii. - g. Knopcelle af Cryptostictis cauclata.*
de, aflange, tenformede,
naaleformede, traadfor-
mede, bønneformede,
maaneformede. Med
Hensyn til den indre
Bygning lindes ogsaa
store Forskelligheder;
man skelner mellem enrummede og flerrummede (med parallele
Skillevægge) og mangerummede Sporer (med Skillevægge baade
paa langs og tværs). Man kalder Sporerne sammensatte, naar
de opstaar ved Forening af flere oprindelig adskilte Dele (f. Eks.
hos Rugens Stængelbrand). Sporernes Farve er ogsaa meget
forskellig; hyppig er Sporene aldeles farveløse, saa at de sam-
lede i Hobe faar Udseende af at være hvide. Er Sporerne fai-
vede, kan Farven skyldes Indholdet, f. Eks. Rustsvampesporer-
nes gule Farve og Rodfiltsvampens rødviolette Farve, eller det