Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
SVAMPE. 139 Som Eksempler paa Klamydosporer kan nævnes de saakaldte Basidiefrugter hos Rust- og Brandsvampe, Monilia, Alternana. Sporernes Bygning. Alle Sporer i udvidet Forstand er ved deres spiredygtige Modenhed omgivne al en Hinde, dei i Regelen bestaar af to Lag, Inderhinden og Yderhinden. Den sidste er enten glat eller forsynet med en ydre Skulptur i Form af meget korte Børster (de kaldes da rue) eller sjældnere med lange Børster, med Pigge, Vorter, Rynker, Folder, Ribbe- net. Undertiden er Ydervæggen sammensat af line prismatiske Stave (f. Eks. hos nogle paa Naaletræer snylten- de Rustsvampe). Særlige Vedhæng (Fig. 55), der ligesom Skulpturen staar i Spredningens Tjeneste, findes hos en Del Sporer (f. Eks. hos Kronrust, Dilophia, Pes- talozzia). Formen (Fig. 56) af Sporerne varierer overmaade meget, men der er dog altid en vis Regelmæssighed til Ste- de; de hyppigste For- mer ere: kuglerunde, ellipsoidiske, ægforme- ” ", Eksempler paa Sporer med Vedhæng. Basidiefrugt- af Puccinia coronifera. b d. To sammensatte Sporer af Knopcelle af Entomo- Fig. 55. a. ____ Sækspore af Dilophia graminis. — c. Knopcelle af samme. — g. — Uroegstis occulta. — e. sporium Mespili. — f- Knopcelle af Pestaloz~ia Hartigii. - g. Knopcelle af Cryptostictis cauclata.* de, aflange, tenformede, naaleformede, traadfor- mede, bønneformede, maaneformede. Med Hensyn til den indre Bygning lindes ogsaa store Forskelligheder; man skelner mellem enrummede og flerrummede (med parallele Skillevægge) og mangerummede Sporer (med Skillevægge baade paa langs og tværs). Man kalder Sporerne sammensatte, naar de opstaar ved Forening af flere oprindelig adskilte Dele (f. Eks. hos Rugens Stængelbrand). Sporernes Farve er ogsaa meget forskellig; hyppig er Sporene aldeles farveløse, saa at de sam- lede i Hobe faar Udseende af at være hvide. Er Sporerne fai- vede, kan Farven skyldes Indholdet, f. Eks. Rustsvampesporer- nes gule Farve og Rodfiltsvampens rødviolette Farve, eller det