Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SVAMPE. 153 greb af Bægersvampe eller hos Træer ved Lukning al Saar, idet jo langsommere denne foregaar, des niere Tid bliver der foi Infektion af Svampe. I Hviletilstanden, om hfteraaret, er Træ- erne mere disponible for visse Svampeangreb, end i deres kraf- tige Vækstperiode. Før Læderhuden har udviklet sig paa Bla- dene eller Korken har dannet sig paa Grenene, er disse Organer mest udsatte for Svampeangreb, saaledes fortrinsvis om For- aaret. Særlig Disposition for Svampeangreb er fugtig, stillestaaende Luft, saaledes som den findes i Dalstrøg, især med Omgivelser af tætte Skovstrækninger; især paa saadanne Steder angribes Bøgen af Nectria, Lærk af Peziza, Rødgran al Lophodermium, Ædelgran af Herpotrichia parasitica, Ask af Hysterographium. Planter, hvis Overflade, f. Eks. paa Grund af Behaaringen, let beholder Regn og Dugdraaber i længere Tid end de glatte Planter, bliver derved særlig modtagelige for Angreb af Svampe, saavel fordi Sporerne lettere hænger last i det vaade Overtræk, som fordi deres Spiring i høj Grad fremmes herved. Men Pilt- beklædningen kan ogsaa være saa tæt, at den kan tjene til Be- skyttelse. Langvarigt Snedække paa Markerne, efter at Tøvejret er begyndt om Foraaret, gør Plantedækket særlig modtageligt for Sneskimmel, og Snedække i tætte Bevoksninger af Rødgran disponerer til Angreb af Herpotrichia nigra. — Tiden for Løv- springet kan ogsaa have Betydning for Angreb af Svampe. Silde Udsæd af Vaarkornet giver sædvanlig Anledning til mere Rust. At Saar af allehaande Art gør Planterne mere tilgænge- lige for visse Svampe er tidligere omhandlet. En rigelig Vand- mængde i Planterne synes i høj Grad at disponere til Angreb af Svampe. — Bestemte Stoffers Tilstedeværelse i Værtplanten maa vistnok være nødvendig for at gøre den angribelig af Snyltesvampene, ligesom der ogsaa i disse selv produceres for- skellige Stoffer, af hvilke nogle kan egne sig lil Angreb paa en, andre paa en anden Værtplante. Men der lindes ogsaa omvendt forskellige Giftstoffer hos visse Planter, f. Eks. Tannin i Korken, der hindrer Snyltesvampe i at trænge ind i samme, saa at disse Stoffer tjener som Beskyttelsesmiddel. Snyltesvampenes direkte Indvirkning paa Vært- plantens Celler. I mange Tilfælde dræbes Cellerne umiddelbart ved Hyfernes Indvirkning (se nærmere ovenfor Side 146). I andre Tilfælde vedbliver Cellevævet at leve i længere Tid, om end Hyferne