Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

172 SVAMPEFAMILIERNE. i Bladstilken gennem dennes Karstrenge og ind i Stænglen. An- grebet kan ogsaa begynde i Saarrandene af de Huller, som f. Eks. Snegle har gnavet midt i Bladpladen. Hos Turnips og Rutabaga vandrer Bakterierne ogsaa ned i selve Roen, hvis Indre bliver sortagtig og kærneraadden. I Amerika har især Hvidkaalmarkerne lidt betydeligt af denne Bakteriose, der fortsætter sin Virksomhed i Opbevarings- rummene om Vinteren. Selv de tætteste og bedste Hvidkaal- hoveder, saaledes som den til Vinterbrug opbevarede hollandske og danske Hvidkaal, bliver efter Meddelelser fra Amerika an- greben, saa at Hovedets Indre kan blive forvandlet til en løs, svampet, sortplettet Masse. Det an- af og Kaal bakte rio se. Kaalstok; det mørke Parti ; Forstørret. — e Et Stykke Fig. 60. d Gennemsnit af en grebet af Bakterier, en Kaalstængel, hvis angrebne Blade er affaldne har efterladt sortprikkede Bladar. er imidlertid ikke alene i Ame- rika, at denne Syg- dom huserer. En af de ovennævnte amerikanske For- skere, som har stu- deret denne Bak- teriose, nemlig H. A.Harding, berejste i Eftersommeren 1898 flere Egne af Europa for at un- dersøge, om den og- saa optraadte her, og han konstatere- de dens Forekomst mange Steder, me- dens den dog ingen- steds synes at op- træde saa skadelig Danmark og paaviste som i Amerika. Harding besøgte ogsaa Sygdommens Tilstedeværelse et Par Steder paa Hvidkaal1). Midler mod Kaalbakteriosen. Man maa først søge at undgaa Indførsel af Sygdommen med Frøplanter fra allerede smittede Steder. Man maa endvidere hindre den i at faa fast Fod, hvor den har begyndt at vise sig, ved hurtigst muligt at borttage og tilintetgøre de først angrebne Blade, medens de endnu kun er angrebne i Randene. Er Bakteriosen allerede naaet ind i Kaalstokken, hvad der er Tilfældet, naar der viser sig sorte Karstrenge ved Overskæring af Bladstilken, maa hele Ugeskrift for Landmænd 1899, S. 199. '