Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

184 SVAMPEFAMILIERNE. sporer, dels ved at Myceliet i tætte Besaaninger kan vandre fra de underjordiske Stængeldele over paa Naboplanter. Langs Dyreveksler og Fodstier i Skovbunden breder Sygdommen sig ved at Sporangier eller Sværmsporer hænger ved Dyrenes Pels og Folks Klæder og derved slæbes omkring. Farligst optræder Sygdommen i Planteskoler paa Grund af den tætte Bevoksning, men efter rige Oldenaar kan jo Bøgekimplanterne i alt Fald pletvis staa lige saa tæt i Skovbunden, og lige saa store Øde- læggelser kan da foregaa her. Svampens intercelhilære Mycelium, der mod Sædvane hos denne Familie er forsynet med en Del Skillevægge i Hyferne, er forsynet med yderst smaa runde Sugevorter og udsender gennem Overhuden, især gennem Spaltaabningerne, meget korte Frugthyfer, som i Spidsen svulmer op og danner et citronformet Sporangie, hvis Indhold deler sig i et større Antal (indtil 30) Sværmsporer, som efter at være slupne ud af Sporangiet viser sig at være forsynet med et enkelt kort Svinghaar; efter at dette er tabt og den af Celleslim bestaaende Sværmspore har omgivet sig med en Hinde, udsender den paa sædvanlig Vis en Spirehyfe, der gennem Overhudens Vægge trænger ind i det Indre af Værtplanten; det heraf udviklede Mycelium kan i fugtigt Vejr allerede efter 3 å 4 Dage frembringe en ny Gene- ration af Sporangier. Undertiden spirer Sværmsporerne allerede medens de endnu ligger i Sporangiet, gennem hvis Vægge der i saa Fald kan bryde talrige Spirehyfer frem. Sædvanlig ud- vikles efter hinanden to (sjælden flere) Sporangier af samme Frugthyfe, og de danner et for blotte Øje synligt, hvidt eller graaligt Skimmellag i Randen af de mørke Pletter paa begge Sider af Kimbladene. Svampens Udbredelse ved Hjælp af Sværmsporer sker i Regelen kun saa længe der findes Planter med levende Kimblade. Overvintringen besørges af de gul- brune, glatte Ægsporer, som hos denne Art udvikler sig usædvanlig tidligt, samtidig med eller straks efter Sporangierne; de findes lejrede i Kimbladenes Cellevæv i stort Antal; i Følge en Beregning af Rob. Hartig skal der kunne forekomme over- en Million af disse Ægsporer i en Bøge-Kimplante. Disse Æg- sporer naar ned i Jorden med de henraadnende Kimplanter og de kan i Følge Forsøg bevare deres Spireevne, om end afta- gende, idetmindste i 4 Aar; nogle Haandfulde Jord fra et infi- ceret Bed i en Planteskole er nok til at smitte og dræbe alle Bøgeplanter i et stort Bed. Ægsporernes Spiring foregaar paa den Maade, at de i Foraarstiden udsender en lang Hyfe, som i Spidsen udvikler et Sporangie, der da fortsætter Formeringen