Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BLADSKIMMELSVAMPE. 201 formede Knopceller. Naar Pletterne er bleven brune findes tal- rige Ægsporer i Bladkødet. 9 Den optræder navnlig paa Rosa indica, med dens talrige Hybrider og Varieteter, i Væksthuse og gør her betydelig Skade, idet den breder sig meget hurtig til alle Planterne og foraarsager at Bladene (de enkelte Smaa- blade) falder af. Den er i nyere Tid indført med Roser fra Indien til Europa, viste sig første Gang 1862 i engelske Kold- huse, i 1876 gjorde den stor Skade i Væksthuse i Berlin, i 1884 bemærkede jeg den første Gang i Danmark (Odense, hvor o. 2000 vinterforædlede Theroser i Løbet af faa Dage blev an- grebne) og senere mange andre Steder, ogsaa i Om- egnen af København, hvor den f. Eks. i et Væksthus bredte sig mere og mere i 3 Aar, begyndte paa franske Maanedsroser og gik derfra over paa Re- montantroser, særlig Ba- ronne Rothschild og Cpt. Christy, Fischer Holmes og General Jaqueminot. Som Forholdsregler mod Svampen maa an- befales at indsamle alle de angrebne og ned- faldne Blade og brænde dem, ligeledes at af- skære og tilintetgøre de af Svampen ødelagte, hen- visnede Blomsterknopper, især da der ogsaa i Bæ- geret kan findes Ægsporer, Fig. 68. Rosenskim mel. Peronospora sparsa Berk. Et Blad af Rosa indica med Skimmel- pletter. Til hojre en Frugthyfe, forstør- ret, og to Knopceller, endnu stærkere forst. som ellers vil tjene til at vedligeholde Svampen i Væksthuset, efter at Knopcellerne er forsvundne. Endvidere maa man, naar Sygdommen begynder at vise sig, holde Væksthuset nogen Tid saa tørt og luftigt som muligt, da Svampen kun trives i fugtig Luft. Overbrusning Ægsporer, som ikke synes at være beskrevet tidligere, fandt jeg i Mængde paa Væksthus-Roser fra Kobenhavns Omegn i de brune Pletter paa Bla- dene, efter at Frugthyferne var forsvundne, midt i Maj 1900. Ægsporerne var 30—34 Mikromill. tykke, gule med en 6—7 Mikromill. tyk, brun, lag- delt og foldet Væg.