Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUSTSVAMPE.
243
sikkerust, P. Helianthi Schiveiniz, er hyppig i Amerika baade
paa Solsikke og Jordskok, men har i den sidste Menneskealder ud-
bredt sig til flere Egne af Europa, ogsaa til Danmark, paa Solsikker
(Helianthus annuus), paa hvilken den først viste sig i 1866 i Rus-
land, hvor Solsikke dyrkes i stor Maalestok som Olieplante og har
der gjort stor Skade. For at svække dens Angreb brænder man
Planterne efter at have høstet Frøet, hvorved de ellers overvintrende
Basidiefrugter ødelægges.
b. Skaalrusten optræder paa Planter, tilhørende højst forskellige
Familier; Uredo og Basidiefrugter alene paa Tretalsplanter, især
Græsser og Halvgræsser. Værtskiftende Arter (Heteropncciniaj.
Sortrust. Puccinia graminis Persoon.
Sortrusten eller Berberis-Græsrusten er vistnok den mest
bekendte, mest udbredte og omhandlede, og vel ogsaa den
skadeligste af de paa Kornarterne optrædende Rustarter. Uredo-
hobene er gulbrune, langstrakte, ved Sammensmeltning af
flere Hobe kan de danne flere Centimeter lange Striber paa
Bladskederne, hvor de overhovedet optræder i størst Mængde,
men de udvikles ogsaa ofte rigeligt paa Straaet, sjældnere paa
Bladplader, Avner eller selve Kornet. Hos os viser Uredo-
hobene sig først midt i Juni og kan derefter fortsætte deres
Optræden i 5—8 Generationer, saa at de endog optræder om
Efteraaret paa Bladene af de unge Vintersædplanter, hvor deres
Udvikling dog standser naar Frosten begynder. Hvorvidt disse
om Efteraaret paa den unge Rug og Hvede optrædende Uredo-
hobe skyldes Spiring af Uredosporer paa Bladene eller hidrører
fra at selve Saasæden var inficeret äf Rusten, maa endnu anses
for et aabent Spørgsmaal. Uredosporerne er noget forlængede,
ægformede eller allange, med 2 — 3 ækvatorialt stillede Spire-
huller; ved denne Form adskilles de temmelig let fra de andre
paa Korn og Græs forekommende Rustarter, hvis Uredosporer
er nærmest kugleformede. De modne Uredosporer løsrives let
og kan, naar de ydre Betingelser er til Stede, udsende en Spire-
hyfe i mindre end et Døgn, og efter en halv Snes Dage have
frembragt en ny Generation af Uredohobe paa Værtplanten.
Skønt Uredosporerne af denne Art, paa beskyttede Steder, kan
bevare deres Spireevne i flere Maaneder, synes der dog, i alt
Fald i vort Klima, ikke at være Tale om, at denne Rustart kan
overvintre og fortsætte Væksten det følgende Foraar, hverken
16*