Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
RUSTSVAMPE. 243 sikkerust, P. Helianthi Schiveiniz, er hyppig i Amerika baade paa Solsikke og Jordskok, men har i den sidste Menneskealder ud- bredt sig til flere Egne af Europa, ogsaa til Danmark, paa Solsikker (Helianthus annuus), paa hvilken den først viste sig i 1866 i Rus- land, hvor Solsikke dyrkes i stor Maalestok som Olieplante og har der gjort stor Skade. For at svække dens Angreb brænder man Planterne efter at have høstet Frøet, hvorved de ellers overvintrende Basidiefrugter ødelægges. b. Skaalrusten optræder paa Planter, tilhørende højst forskellige Familier; Uredo og Basidiefrugter alene paa Tretalsplanter, især Græsser og Halvgræsser. Værtskiftende Arter (Heteropncciniaj. Sortrust. Puccinia graminis Persoon. Sortrusten eller Berberis-Græsrusten er vistnok den mest bekendte, mest udbredte og omhandlede, og vel ogsaa den skadeligste af de paa Kornarterne optrædende Rustarter. Uredo- hobene er gulbrune, langstrakte, ved Sammensmeltning af flere Hobe kan de danne flere Centimeter lange Striber paa Bladskederne, hvor de overhovedet optræder i størst Mængde, men de udvikles ogsaa ofte rigeligt paa Straaet, sjældnere paa Bladplader, Avner eller selve Kornet. Hos os viser Uredo- hobene sig først midt i Juni og kan derefter fortsætte deres Optræden i 5—8 Generationer, saa at de endog optræder om Efteraaret paa Bladene af de unge Vintersædplanter, hvor deres Udvikling dog standser naar Frosten begynder. Hvorvidt disse om Efteraaret paa den unge Rug og Hvede optrædende Uredo- hobe skyldes Spiring af Uredosporer paa Bladene eller hidrører fra at selve Saasæden var inficeret äf Rusten, maa endnu anses for et aabent Spørgsmaal. Uredosporerne er noget forlængede, ægformede eller allange, med 2 — 3 ækvatorialt stillede Spire- huller; ved denne Form adskilles de temmelig let fra de andre paa Korn og Græs forekommende Rustarter, hvis Uredosporer er nærmest kugleformede. De modne Uredosporer løsrives let og kan, naar de ydre Betingelser er til Stede, udsende en Spire- hyfe i mindre end et Døgn, og efter en halv Snes Dage have frembragt en ny Generation af Uredohobe paa Værtplanten. Skønt Uredosporerne af denne Art, paa beskyttede Steder, kan bevare deres Spireevne i flere Maaneder, synes der dog, i alt Fald i vort Klima, ikke at være Tale om, at denne Rustart kan overvintre og fortsætte Væksten det følgende Foraar, hverken 16*