Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

RUSTSVAMPE. 247 Græsser. Eriksson har som Resultat af sine Porsøg opstillet en Række biologiske Racer (specialiserede Former, som de kal- des af E.)> og nogle af dem er muligvis at anse for biologiske Arter eller endog virkelig morfologisk forskellige Arter. Det har saaledes vist sig, at den Form der findes paa Rug har let ved, med sine Uredosporer, at brede sig til andre Rugplanter og til Byg, men kan ikke trives paa Hvede eller Havre; den Form der optræder paa Havre kan ikke angribe andre Koinaitei, derimod er den paa Hvede optrædende Form al Sortrust mindre skarpt fikseret, idet den, om end vanskelig og undtagelsesvis, kan ved Hjælp af sine Uredosporer frembringe Rust paa de andre tre almindelige Kornarter.x) Ogsaa liere al de vildtvoksende og dyrkede Græsser, som angribes af Sortrust, kan henføres til den ene eller anden af de tre nævnte biologiske Racer; saaledes hører til Rugens Sortrust den paa Kvik, Marehalm og Alminde- lig Hejre optrædende Form; til Havrens Sortrust hører Hunde- græssets, Engrævehalens og Miliegræssets Sortrust, medens Hve- dens Sortrust ikke synes at optræde paa andre Græsarter. De paa Fioringræs og Mose-Bunke optrædende Sortrustformer holder sig alene til disse, og kan altsaa ikke brede Rustsmitte til Korn- arterne. Kendskab til disse biologiske Racer faar jo derved praktisk Betydning, idet der ikke, som man tidligere antog, kan finde Smitte af Sortrust Sted i Flæng mellem Kornarterne ind- byrdes eller mellem disse og hvilkesomhelst andre Græsser, der overhovedet huser Sortrustformer. Kvik er sikkert den al vore vildtvoksende Græsser, der hyppigst og voldsomst angribes af Sortrust, saa at man om Efteraaret har Vanskelighed ved at linde rustfrie Straa af den; den er derfor en farlig Nabo for Rug- og Bygmarker i Sommertiden, naar Uredosporerne flyver omkring, medens den maa anses for uskadelig i saa Henseende for Havre- og Hvedemarker. Tilsvarende Resultater kan ud- ledes af de andre ovennævnte Forhold mellem visse Græssers og Kornarters Sortrustformer. Det er ikke alene den Smitte, der finder Sted ved Uredosporerne, der karakteriserer disse Grupper af Sortrustformer; det samme Forhold finder ogsaa Sted ved Smitten fra Berberissens Skaalrust, idet nemlig den Skaalrust paa Berberis, der er fremkaldt ved Spiring af Ba- sidiefrugter paa Rug, igen meget villig fremkalder ny Rust om Forsommeren paa Rug (og Byg), men ikke paa de andre Korn- arter, og saaledes fremdeles for de andre Sortrustformers Ved- i) Eriksson kalder disse Racer: f. sp. Secalis, f. sp. Avenae og f. sp. Tritici (f. sp. — forma specialis).