Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

RUSTSVAMPE. 253 nyeste Tid har Eriksson,L) i Følge sine ihærdig fortsatte Forsøg, fundet at den indbefatter flere, i alt Fald biologisk forskellige Arter. Han har saaledes paavist, at alene den paa Rug optrædende Art ganske svarer til den ovenfor givne Beskrivelse; den er den eneste, der har sin Skaalrust paa Anchusa; dens Basidiefrugter spirer alle- rede samme Aar de er dannede, medens dc hos de øvrige Vælt- planter kræver en Overvintring. Som Bevis paa dens Artsberettigelse kan tilføjes, at dens Uredosporer ikke kan udvikle sig paa de andre Græsser og at de optræder i det fri liere Uger tidligere end den til- svarende Form paa Hvede. For den paa Rug forekommende Alt bevarer E. Navnet P. dispersa, medens han opstiller flere andre, mindre skarpt fikserede Arter, som mangler Skaalrust eller hvis Skaalrust man i alt Fald ikke kender, nemlig: P. triticina paa Hvede.* 2) P. bromi na, som bl. a. udmærker sig ved sine langstrakte Uredohobe, meget almindelig paa alle vore Bromus-Arter, samt paa de i Forsøgsmarker dyrkede, indførte Arter; Sporehobene optræder ikke alene paa Bladpladen, men ogsaa paa Skeden og Straaet. P. agro py rin a paa Kvik, ikke alene paa Agropyrum repens, men og- saa paa den i sandige Havstokke voksende A. junceum. P. holcina paa Fløjlsgræs (baade paa Holcus lanatus og mollis): hos denne har jeg funden en Del 1-rummede Basidiefrugter, blandet mellem de 2-rummede. P. Trise i i paa Guldhavre (Trisetum flavescens). 3) Vrietorn-Græsrust. Puccinia coronifera Klebahn. De Rustformer, som udmærker sig ved at Basidiefrugterne i Spidsen bærer en Krans af Takker eller Horn, og som man har betegnet med Fællesnavnet »Kronrost«, viser sig i Følge Klebahns4) og Erikssons5) Forsøg at indeholde idetmindste to forskellige Arter6) og en Række biologiske Racer. Den for Praksis vigtigste Art er den som her nærmere skal beskrives. i) sNya studier öfver Sädes- och Gräsarternas Brunrost« i Meddel, fran kungl. Landtbruks-Akademiens Experimentalfiilt, Nr. 60. (1899). 2) P. Nielsen (Bot. Tidsskr. 3. R., 2. Bd., S. 37) har dog, om end sjælden, faaet frembragt Rust paa Hvede ved Udsæd af Skaalrustsporer af Læge- Oksetunge. 3) En af mig flere Steder ved Jyllands Vestkyst funden Skaalrust paa Heste- tunge (Stenhammaria maritima), som jeg har kaldt Aecidium Stenham- mariae (Bot. Tidsskr. 18. Bd.. S. 70), hører rimeligvis med i Udviklings- rækken af en af disse biologiske Arter. 4) Zeitschrift fur Pflanzenkrankheiten II, S. 340, og IV, S. 129 (1892 og 1894). 6) Nya iakttagelser rörande Kronrustens natur och förekomst i Meddel, fr. Landtbr.-Akad. Experimentalfiilt Nr. 48 (1897). 6) Antydninger i denne Retning er allerede tidligere gjorte af P. Nielsen (1875) og Plowright (1889).