Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUSTSVAMPE.
253
nyeste Tid har Eriksson,L) i Følge sine ihærdig fortsatte Forsøg,
fundet at den indbefatter flere, i alt Fald biologisk forskellige Arter.
Han har saaledes paavist, at alene den paa Rug optrædende Art
ganske svarer til den ovenfor givne Beskrivelse; den er den eneste,
der har sin Skaalrust paa Anchusa; dens Basidiefrugter spirer alle-
rede samme Aar de er dannede, medens dc hos de øvrige Vælt-
planter kræver en Overvintring. Som Bevis paa dens Artsberettigelse
kan tilføjes, at dens Uredosporer ikke kan udvikle sig paa de andre
Græsser og at de optræder i det fri liere Uger tidligere end den til-
svarende Form paa Hvede. For den paa Rug forekommende Alt
bevarer E. Navnet P. dispersa, medens han opstiller flere andre,
mindre skarpt fikserede Arter, som mangler Skaalrust eller hvis
Skaalrust man i alt Fald ikke kender, nemlig: P. triticina paa
Hvede.* 2) P. bromi na, som bl. a. udmærker sig ved sine langstrakte
Uredohobe, meget almindelig paa alle vore Bromus-Arter, samt paa
de i Forsøgsmarker dyrkede, indførte Arter; Sporehobene optræder
ikke alene paa Bladpladen, men ogsaa paa Skeden og Straaet. P.
agro py rin a paa Kvik, ikke alene paa Agropyrum repens, men og-
saa paa den i sandige Havstokke voksende A. junceum. P. holcina
paa Fløjlsgræs (baade paa Holcus lanatus og mollis): hos denne
har jeg funden en Del 1-rummede Basidiefrugter, blandet mellem de
2-rummede. P. Trise i i paa Guldhavre (Trisetum flavescens). 3)
Vrietorn-Græsrust. Puccinia coronifera Klebahn.
De Rustformer, som udmærker sig ved at Basidiefrugterne
i Spidsen bærer en Krans af Takker eller Horn, og som man
har betegnet med Fællesnavnet »Kronrost«, viser sig i Følge
Klebahns4) og Erikssons5) Forsøg at indeholde idetmindste to
forskellige Arter6) og en Række biologiske Racer. Den for
Praksis vigtigste Art er den som her nærmere skal beskrives.
i) sNya studier öfver Sädes- och Gräsarternas Brunrost« i Meddel, fran
kungl. Landtbruks-Akademiens Experimentalfiilt, Nr. 60. (1899).
2) P. Nielsen (Bot. Tidsskr. 3. R., 2. Bd., S. 37) har dog, om end sjælden,
faaet frembragt Rust paa Hvede ved Udsæd af Skaalrustsporer af Læge-
Oksetunge.
3) En af mig flere Steder ved Jyllands Vestkyst funden Skaalrust paa Heste-
tunge (Stenhammaria maritima), som jeg har kaldt Aecidium Stenham-
mariae (Bot. Tidsskr. 18. Bd.. S. 70), hører rimeligvis med i Udviklings-
rækken af en af disse biologiske Arter.
4) Zeitschrift fur Pflanzenkrankheiten II, S. 340, og IV, S. 129 (1892 og 1894).
6) Nya iakttagelser rörande Kronrustens natur och förekomst i Meddel, fr.
Landtbr.-Akad. Experimentalfiilt Nr. 48 (1897).
6) Antydninger i denne Retning er allerede tidligere gjorte af P. Nielsen
(1875) og Plowright (1889).