Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

284 S VAM PE F AM I LI ERNE. fra hinanden, des mindre bliver Virkningen, og nogle faa gule Rustpletter paa Pærebladene er naturligvis uden Betydning. I alle de Tilfælde, hvor jeg har set Pæretræerne stærkt angrebne af denne Rust, har det stedse vist sig, at der i umiddelbar Nær- hed fandtes en eller liere Sevenbombuske, hvis Grene bar tyde- lige Spor af Bævrerusten. Paa Steder, hvor Sevenbommen blev udryddet, viste sig senere ikke Spor af Sygdommen paa Pære- træerne. I Schweiz er det ved Lov paabudt at udrydde Seven- bom fra Hegn — den er der meget hyppig plantet — i en Afstand af 500 Meter fra Frugthaverne. En meget lignende Art, G. confusum Ploivr., har ligesom for- rige Art sine Basidiefrugter paa Grene af Sevenbom, medens dens Skaalrust optræder paa Blade af Mispel, Kvæde og Hvidtjørn og af- viger fra Gitterrusten ved at være rørformet og med en aaben, fryn- set Munding. Den er sjælden hos os og uden økonomisk Betydning. En lignende rørformet Skaalrust, som en enkelt Gang er fundet her i Landet paa Sorbus fennica og Pyrus prunifolia hører maaske og- saa herhen. Æblerust. Gymnosporangium tremelloides Braun. Paa Stammer og Grene af Enen (Juniperus communis) fremkalder Svampens Mycel tenformede Opsvulmninger, idet Vedringene bliver tykkere; Myceliet findes dog kun i Barken, og den større Tilvækst af Veddet skyldes en af Svampeangrebet foranlediget stærkere Tilstrømning af Næring. Paa disse op- svulmede Partier viser sig i Forsommeren de hvælvede, uregel- mæssige, ofte i Omkres muslingformede, chokoladefarvede Puder af Basidiefrugter, som ved Modenhed og i fugtigt Vejr kan svulme op til geleagtige, centimetertykke Klumper, der faar en gulbrun Farve, idet de nu dækkes af de sidst udviklede lysere og tyndvæggede Basidiefrugter, der skyder frem mellem de mørkere og tykvæggede Basidiefrugter, og som paa dette Tidspunkt udvikler Basidiesporer. Efter Sporernes Spredning og hele Frugtlegemets Indtørring viser sig paa Barken store lysebrune Ar, som ses her hele Aaret. I Regelen dør de an- grebne Enegrene allerede i Løbet af det første Aar, hvilket ikke plejer at være Tilfældet med de Grene, der angribes af de andre Arter af denne Slægt; men nogle kan dog fortsætte deres Vækst og i det følgende Foraar frembringe nye Frugtlegemer paa de opsvulmede Partier. Basidiesporerne spirer alene i Æbletræets Blade og frem-