Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

305 RUSTSVAMPE. i de angrebne Kogler er sædvan- 20 Bd. VI, S. 428 (28. Juni 1900). Klebahn udtalt Formodning om dette Værtskifte spaltes paa langs i flere, hyppigst fire Rum, som hver for sig frembringer Basidiesporer. Nylig har Tubeuf ved Udsæd af Sporer af den paa Rød- granens Kogler saa hyppige og længe kendte Laag rust, Aeci- dium strobilinum (Alb. & Schivein.), faaet fremkaldt den her omhandlede Rust paa Hægens Blade, hvorom der dog endnu kun foreligger en foreløbig Meddelelse1). Denne Skaalrust er i flere Henseender meget ejendommelig. I Aksedelen af de endnu grønne, ganske unge Kogler ses det intercellulære Mycelium, som sender kølleformede Grene ind i Cellerne og breder sig i samtlige Kogleskæl. Fortrinsvis paa den indre Side af disse Skæl, især saa langt Frøvingerne naar, opstaar talrige, tætsid- dende, halvkugleformede, 1 mm. brede, gulbrune Æcidier; disse er fyldte med et hvidgult Støv, bestaaende af de kædestillede Sporer, og dækkede af et forholdsvis tykt, tilsidst næsten træ- agtigt Hylster, dannet af sekssidet prismatiske Celler, med me- get tyk Endevæg. Ved Modenheden springer dette Hylster sædvanlig op paa tværs, afkastende Laaget som en Buddike. Som sædvanlig hos de paa Naaletræer optrædende Skaalrust- foriner findes golde Mellemled i Sporekæderne, som dog efter- haanden resorberes af de modnende Sporer, som er aflange, kantede, tydelig vortede. Den træffes meget hyppig i vore Plan- tager af Rødgran, saasnart de er koglebærende, og dens Til- stedeværelse opdages lettest paa de nedfaldne Kogler, idet disse, forsaavidt de er angrebne, faar stærkt udspærrede eller endog tilbagebøjede Skæl, selv om Vejret er fugtigt, og et kortere eller længere Stykke af Grenen er sædvanlig hængende ved den, idet de rustsyge Kogler ikke løsrives paa normal Maade, men bliver siddende længere Tid paa Træerne end de sunde, og først fal- der til Jorden naar den bærende, hen visnende Gren knækker. Saadanne rustsyge Kogler kan træffes i Mængde paa samme Træ; jeg har samlet indtil 100 fastsiddende, fjorgamle Kogler paa en Rødgran, som alle var bedækkede paa samtlige Skæl af Laagrust; men her fandtes ogsaa tæt ved en rigelig Underskov af Hæg. I Norge (Valdersdalen) saa jeg den i Sommeren 1900 i saadan Mængde paa de talrige fældede Rødgraner, at jeg ved Optælling kom til det Resultat, at over Halvdelen af de fjor- gamle Kogler var angrebne; ogsaa i disse Skove landtes spredte Eksemplarer af Hæg. Frøet lig goldt. (Fig. 122, 123). x) Centralblatt f. Bakteriologi etc. havde allerede Aaret iforvejen (Jahrb. f. wissenschaftl. Bot., Bd. XXXIV, S. 380). E. Rostrup : Plantepatologi.