Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
308 SVA M PE F AM I LI E RN E. løse Basidiesporer. Disse kan ikke med deres Spiretraad trænge ind og vokse videre i den samme Art Værtplante, som har fostret dem, men saavidt hidtil vides alene i Barken af levende Fyrretræer, hvor Myceliet, efter kortere eller længere Tids For- løb* * * 1), i August frembringer de smaa, uanselige Pyknider, som udsondrer en sødlig Vædske, men hvis Rolle fremdeles er dun- kel; først det følgende Foraar udvikles Skaalrusten. Myceliet er perennerende i Fyrretræernes Stamme eller Grene. Det er tvivlsomt om de hidtil opstillede Arter er virkelige eller blot bio- logisk forskellige, endnu ikke fuldt fikserede Arter. Navnet Fig. 124. Filtrust. Cronartium Ribicola Dietr. a. En Uredohob, 50 Gange forst. — b. En Uredospore, 500 Gange forst. — c. Et søjle- formet Frugtlegeme, bestaaende af talrige Basidiefrugter, 60 Gange forst. — d. Et lille Parti af samme; en af Basidiefrugterne har udsendt en Basidie med to udviklede Basidiesporer, 400 Gange forst. »Filtrust« hidrører fra den tætte, filtede Beklædning, som dannes paa Bladenes Underside af de omtalte Traade eller Søjler af Ba- sidiefrugter. Cronartium Ribicola Dietr ich. Bygningen af Uredo og Basidiefrugterne ersaa ens- artet hos alle Arter af denne Slægt, at der i saa Henseende ikke er noget særligt at fremhæve hos de enkelte Arter. Den op- træder paa Bladene af for- skellige Arter af Ribsslæg- ten, hyppigst paa Solbær, hvor man sjælden søger den forgæves her i Landet ofte bedækker hele Bladets i Form af en tæt gulbrun Filt, der Underside; ogsaa paa Guldribs (Ribes aureum) træffes den hyp- pigt, sjældnere paa Almindelig Ribs og Stikkelsbær. Ogsaa x) I Følge Eriksson: »Några iakttagelser rörande Biåsrosten å tallstammar« i Medd. från kgl. Landtbruks-Akademiens Experimentalfält Nr 42 (1896) skulde der kræves en Inkubationstid af 4 Aar (nemlig hos Pinus Strobus). I samme Skrift søger Forf. at gøre det sandsynligt, at ikke alene Uredo- Basidiefrugt-Stadiet kan vedligeholde sig paa sine Værtplanter, uden Skaal- rustens Mellemkomst, men at ogsaa denne direkte kan brede sig fra det ene Fyrretræ til det andet, saa at hver af de to Generationer kun skulde spille en fakultativ Rolle med Hensyn til den andens Udvikling.