Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
SVAMPEFAMILIERNE.
rusten viser sig paa Stammen, medens Træer påa 10 å 20 Aar
kan kæmpe en Del Aar med Svampen før de dræbes, hvad der
i alt Fald finder Sted naar Svampen har opnaaet at omspænde
hele Stammen. Den største Del af Aaret søger man forgæves
efter denne gule Skaalrust, idet Sporerne hurtig bortvejrer; men
de angrebne Stammer kendes til enhver Tid paa de noget ind-
faldne og af rigelig Harpiksflod dækkede Pletter, svarende til
Myceliets Udbredelse i Bark og Bast. Disse Pletter er sædvan-
lig omgivne af en gulbrun Bræmme, som betegner den Del af
Barken, hvori de yngste Svampehyfer er udbredte. Myceliet
breder sig især opefter, saa at de større Pletter kan florere i
den øverste Del, medens den nedre Del kun indeholder dødt
Mycelium og udsveder Harpiks. Saa langt Myceliet naar i
Stammen, forsvinder Stivelsen og øvrige Celleindhold, der op-
tages af Hyfernes Sugevorter, Terpentinolie træder i Stedet og
Veddet bliver fuldstændig gennemtrængt af Harpiks. Her stand-
ses selvfølgelig Træets Vækst, medens Aarringene paa den mod-
satte Side af Stammen bliver saa meget bredere og der opstaar
herved ofte vanskabte Stammeformer.
Den Skade denne Rust anrette? i Bevoksninger af Wey-
mouthsfyr er saa stor, at man paa sine Steder har maattet op-
give Dyrkningen af dette værdifulde Træ. Af det nu kendte
Værtskifte følger, at man ikke bør anlægge Plantager af Wey-
mouthsfyr i umiddelbar Nærhed af Haver, hvori de nævnte
Frugtbuske dyrkes og hvis Fjernelse man ikke er Herre over;
man bør endvidere i saadanne Plantagers Omgivelser søge at
udrydde de vildtvoksende Solbær og forvildede Ribs og Stikkels-
bær, og især bør disse Forsigtighedsregler tages for Plantesko-
lernes Vedkommende. De angrebne Fyrrestammer bør snarest
mulig fældes og bortføres, enten paa en Tid da de gule Spore-
hobe ikke er udviklede eller efter at de florerende Pletter er
oversmurte med Kultjære eller deslige, for at undgaa Spredning
af Sporerne under Fældningen og Bortførselen. Hvis man ikke
vil fælde Træerne bør i alt Fald de angrebne Partier af Stam-
men behandles med Kultjære, dels for at hindre Sporespred-
ningen, dels for at dræbe det endnu kun i de ydre Lag levende
af samme Svamp paa en 20—30-aarig Bevoksning i Store Dyrehave ved
Frederiksborg. I de følgende Aar fik jeg mange Meddelelser om Svam-
pens Optræden i andre Egne, hvorom kan henvises til Tidsskr. f. Skov-
brug Bd. VI, S. 207 o. flg., og selv har jeg siden den Tid iagttaget saa-
danne Angreb paa Weymouthsfyr i alle danske Provinser. I Fuglsang
Have paa Lolland har jeg set vel udviklet Blæreriist paa Stammen af
Himalaya-Fyr, Pinus excelsa.