Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
312 SVAMPEFAMILIERNE. rusten viser sig paa Stammen, medens Træer påa 10 å 20 Aar kan kæmpe en Del Aar med Svampen før de dræbes, hvad der i alt Fald finder Sted naar Svampen har opnaaet at omspænde hele Stammen. Den største Del af Aaret søger man forgæves efter denne gule Skaalrust, idet Sporerne hurtig bortvejrer; men de angrebne Stammer kendes til enhver Tid paa de noget ind- faldne og af rigelig Harpiksflod dækkede Pletter, svarende til Myceliets Udbredelse i Bark og Bast. Disse Pletter er sædvan- lig omgivne af en gulbrun Bræmme, som betegner den Del af Barken, hvori de yngste Svampehyfer er udbredte. Myceliet breder sig især opefter, saa at de større Pletter kan florere i den øverste Del, medens den nedre Del kun indeholder dødt Mycelium og udsveder Harpiks. Saa langt Myceliet naar i Stammen, forsvinder Stivelsen og øvrige Celleindhold, der op- tages af Hyfernes Sugevorter, Terpentinolie træder i Stedet og Veddet bliver fuldstændig gennemtrængt af Harpiks. Her stand- ses selvfølgelig Træets Vækst, medens Aarringene paa den mod- satte Side af Stammen bliver saa meget bredere og der opstaar herved ofte vanskabte Stammeformer. Den Skade denne Rust anrette? i Bevoksninger af Wey- mouthsfyr er saa stor, at man paa sine Steder har maattet op- give Dyrkningen af dette værdifulde Træ. Af det nu kendte Værtskifte følger, at man ikke bør anlægge Plantager af Wey- mouthsfyr i umiddelbar Nærhed af Haver, hvori de nævnte Frugtbuske dyrkes og hvis Fjernelse man ikke er Herre over; man bør endvidere i saadanne Plantagers Omgivelser søge at udrydde de vildtvoksende Solbær og forvildede Ribs og Stikkels- bær, og især bør disse Forsigtighedsregler tages for Plantesko- lernes Vedkommende. De angrebne Fyrrestammer bør snarest mulig fældes og bortføres, enten paa en Tid da de gule Spore- hobe ikke er udviklede eller efter at de florerende Pletter er oversmurte med Kultjære eller deslige, for at undgaa Spredning af Sporerne under Fældningen og Bortførselen. Hvis man ikke vil fælde Træerne bør i alt Fald de angrebne Partier af Stam- men behandles med Kultjære, dels for at hindre Sporespred- ningen, dels for at dræbe det endnu kun i de ydre Lag levende af samme Svamp paa en 20—30-aarig Bevoksning i Store Dyrehave ved Frederiksborg. I de følgende Aar fik jeg mange Meddelelser om Svam- pens Optræden i andre Egne, hvorom kan henvises til Tidsskr. f. Skov- brug Bd. VI, S. 207 o. flg., og selv har jeg siden den Tid iagttaget saa- danne Angreb paa Weymouthsfyr i alle danske Provinser. I Fuglsang Have paa Lolland har jeg set vel udviklet Blæreriist paa Stammen af Himalaya-Fyr, Pinus excelsa.