RUSTSVAMPE.
319
r
tidligere har anset for at være samme Art, som den meget
større Blærerust paa Fyrrebark, der tilhører Cronartium. Paa
Oversiden af Naalene viser sig først de rækkestillede gulbrune,
vorteformede Smaapyknider; senere (Maj—Juli) bryder Skaal-
rusthobene frem paa Undersiden af de aargamle Naale, lige-
ledes sædvanlig stillede i Rækker, med noget sammentrykkede
Hylstre, som er hvide, stribede, 2—3 mm. lange, og indeholder
de livligt rødgule Sporekæder, hvis enkelte Sporer er aflange,
Fig 131. Coleosporium.
a. Fyrrenaale med Skaalrust (Peridermium). — b. En Skaalrustspore. c. En
spirende Skaalrustspore. — d. En Uredosporekæde. — e. En Basidiefrugt med
en Basidiespore. — b —e omtr. 350 Gange forst.
overalt finvortede (se Fig. 126 a). — Uredosporerne er, ligesom hos
Chrysomyxa, stillede i korte Kæder, men løsrives dog liurtig, de
er ægformede, vortede og samlede i rødgule Hobe. Basidiefrug-
terne er reducerede til de firerummede Basidier, med farveløs
Væg og rødt Indhold; hvert Rum udsender en langstilket, for-
holdsvis stor, kugleformet Basidiespore. Disse Basidier danner
køddede, sammenhængende Lag eller Puder al teglstensrød eller
blodrød Farve, paa Undersiden af Bladene eller paa Stænglerne.
Baade Uredo og Basidier udvikler sig hos de fleste Arter i rige-
ligst Mængde om Efteraaret.