Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BÆVRESVAMPE. 331 hed, naar Luften eller Omgivelsen er fugtige, idet Hyfernes yderste Lag er i høj Grad vandsugende og svulmer herved stærkt op; ved Udtørring svinder Frugtlegemet stærkt ind og faar en hornagtig Be- skaffenhed. De danner en naturlig Bro mellem Rustsvampe og Kød- svampe; af de første slutter de sig især nær til Chrysomyxa, idet en Gruppe af Bævresvampe (Auricularia) har ganske lignende Basidier, der ved Tværvægge deler sig i fire Rum, hver med sin Basidiespore; hos Flertallet af Bævresvampene deler Basidien sig efter Længden i to eller fire Rum, som hvert bærer en langstilket Basidiespoie. Formen af Frugtlegemerne er højst forskellig, skorpeformet, top- formet, skaalformet, ofte uregelmæssig foldet og kruset. Der ei endnu ikke paavist ægte Parasiter i denne Familie, men enkelte Arter kan dog optræde skadeligt for Vegetationen og andre er udprægede Tømmer svampe. Judasøret. Auricularia sambucina Mart. Den 6—12 Ctm. store Svamp er uregelmæssig øreformet, fol- det og bugtet, i fugtig Tilstand brunlig rød og halvt gennemskinnelig, tør er den askegraa, paa Undersiden beklædt med en kort Filt. Den vokser hist og her paa Stammen af gamle Hyldetræer, og da den vedbliver hvert Aar at bryde frem af samme Træ, maa man antage, at den fører en halvparasitisk Tilværelse paa samme. Sebacina incrustans (Pers.). Svampen breder sig som en inkrusterende, først hvid, senere gulagtig, i Randen frynset Skorpe over Græs og andre Planter i Skovbunden; den kan brede sig over hele Tuer af Græs, f. Eks. Hundegræs, og kvæle Planterne, uden dog at hente Næring af dem. Da den kun optræder paa beskyggede Steder og ikke paa aabne Græsmarker, bliver Skaden ikke stor. Exidia glandulosa (BullJ. Det kulsorte Frugtlegeme er i Begyndelsen fladt, kresformet, senere foldet og bølget, 4—6 Ctm. stort, Oversiden med fine kegle- formede Vorter, Undersiden fløjlshaaret. Den er almindelig i Skove paa undertrykte Egegrene, men optræder ogsaa paa nedfaldne Træ- grene af forskellig Art. — Den hermed beslægtede E. pithya Fr. danner sorte, glinsende, runde Skorper, ofte sammenflydende i lange Strækninger, paa Barken af syge eller fældede Naaletræer. E. recisa (Dittmar) har meget bløde, topformede, ravgule Frugtlegemer, som