Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
334 SVAMPEFAMILIERNE. Hypochnus. Frugtlegemet bestaar af et ]øsl Væv af Hyfer, der breder sig som en meget tynd og forgængelig Hinde over Underlaget, og som udvikler de kølleformede Basidier med farveløse, glatte Basidiesporer. Hypochnus Basicola Rostr. Den danner en fin, lysegraa, senere kødfarvel eller graabrun Hinde, som fra Jordsmonnet breder sig et kortere eller længere Stykke op ad Plantestængler, sender Hyfer ind i Rodhalsen og foraarsager Forraadnelse af Cellevævet. Hyferne har ofte ten- formede Opsvulminger og vinkelret udstaaende Forgreninger; de danner undertiden smaa sklerotieagtige Vorter paa Stænglerne. Den angriber mange forskellige Planter; hos os har jeg set den optræde skadeligt paa Agurkplanter, Kartoffelslængler, Helle- borus niger, Gulerødder og Reseda odorata; af den sidste har jeg set hele Bede angrebne og hen visnende, soin Følge heraf. Det er muligt, at der skjuler sig flere Arter indenfor den her beskrevne, og at de af Frank og Prillieux beskrevne H. Cucu- meris og H. S o lan i er selvstændige Arter. Hypochnus sulfureus (Pers.). Den danner et først spindelvævsagligt og hvidt, senere et hindeagtigt og fastere, svovlgult Lag, der fra Mosset og Naale- dækket breder sig et Stykke, i Regelen dog kun nogle faa Cen- timeter højt op ad Træernes, især yngre Træers Stamme. Den træffes baade paa Løv- og Naaletræer, men hyppigst paa de sidste, især paa fugtige og stærkt beskyggede Steder og kan for ganske unge Træer være ødelæggende. Den træffes under- tiden paa Snese af Træer i Nærheden af hverandre, ofte dog meget spredt i Kullurerne, især hvor der er tæt Mosvækst om Foden af Træerne. I Hedeplantager har jeg set den optræde ret farligt paa Bjærgfyr, og den bevirker, at de nedre Grene efterhaanden gaar ud, medens den øverste Top længst bevarer sit friske Udseende; men mange Træer gaar til sidst ud som Følge af dette Angreb. Af Rødgraner har jeg flere Steder set Bevoksninger i 20—30 Aars Alderen, hvor talrige Stammer ved Grunden var beklædte med Hinder af denne Svamp; men Træer af denne Alder synes dog ikke at lide kendeligt heraf. Ogsaa unge Bøge og Avnbøge træffes hist og her angrebne af denne Svamp, og i en Alder af indtil omtrent 6 Aar dræbes