Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
SVAMPEFAMILIERNE.
Hypochnus.
Frugtlegemet bestaar af et ]øsl Væv af Hyfer, der breder
sig som en meget tynd og forgængelig Hinde over Underlaget,
og som udvikler de kølleformede Basidier med farveløse, glatte
Basidiesporer.
Hypochnus Basicola Rostr.
Den danner en fin, lysegraa, senere kødfarvel eller graabrun
Hinde, som fra Jordsmonnet breder sig et kortere eller længere
Stykke op ad Plantestængler, sender Hyfer ind i Rodhalsen og
foraarsager Forraadnelse af Cellevævet. Hyferne har ofte ten-
formede Opsvulminger og vinkelret udstaaende Forgreninger;
de danner undertiden smaa sklerotieagtige Vorter paa Stænglerne.
Den angriber mange forskellige Planter; hos os har jeg set
den optræde skadeligt paa Agurkplanter, Kartoffelslængler, Helle-
borus niger, Gulerødder og Reseda odorata; af den sidste har
jeg set hele Bede angrebne og hen visnende, soin Følge heraf.
Det er muligt, at der skjuler sig flere Arter indenfor den her
beskrevne, og at de af Frank og Prillieux beskrevne H. Cucu-
meris og H. S o lan i er selvstændige Arter.
Hypochnus sulfureus (Pers.).
Den danner et først spindelvævsagligt og hvidt, senere et
hindeagtigt og fastere, svovlgult Lag, der fra Mosset og Naale-
dækket breder sig et Stykke, i Regelen dog kun nogle faa Cen-
timeter højt op ad Træernes, især yngre Træers Stamme.
Den træffes baade paa Løv- og Naaletræer, men hyppigst paa
de sidste, især paa fugtige og stærkt beskyggede Steder og kan
for ganske unge Træer være ødelæggende. Den træffes under-
tiden paa Snese af Træer i Nærheden af hverandre, ofte dog
meget spredt i Kullurerne, især hvor der er tæt Mosvækst om
Foden af Træerne. I Hedeplantager har jeg set den optræde
ret farligt paa Bjærgfyr, og den bevirker, at de nedre Grene
efterhaanden gaar ud, medens den øverste Top længst bevarer
sit friske Udseende; men mange Træer gaar til sidst ud som
Følge af dette Angreb. Af Rødgraner har jeg flere Steder set
Bevoksninger i 20—30 Aars Alderen, hvor talrige Stammer ved
Grunden var beklædte med Hinder af denne Svamp; men
Træer af denne Alder synes dog ikke at lide kendeligt heraf.
Ogsaa unge Bøge og Avnbøge træffes hist og her angrebne af
denne Svamp, og i en Alder af indtil omtrent 6 Aar dræbes