Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PO B ES VAMPE. 351 anretter betydelig Skade. Frugtlegemerne, der hyppigst bryder frem af Grenbrud og andre Saar paa Træstammerne, snart ved Grunden, snart højt til Vejrs, danner vandrette, bølgede Kon- soler, der kan blive indtil x/3 Meter, naar de staar enkeltvis, men som oftest udvikles fra samme Sted flere eller mange, mindre Hatte, som er sammenvoksede ved Grunden. De er i Begyndelsen bløde og saftige, Oversiden livlig rødgul, ofte flam- met, Undersiden svovlgul med fine Porer; senere bliver de af- blegede, antager en skør oste- agtig Beskaffenhed og smuld- rer hen efter faa Maaneders Varighed, fra Begyndelsen af Juni til Slutningen af August. Foruden de sædvanlige Ba- sidiesporer, der udvikles paa Rørenes Inderside, har den desuden et Par andre For- meringsorganer, nemlig dels klasestillede, kugleformede Knopceller, der udvikles af det i Træets Indre udbredte Mycelium, dels kædestillcde Klamydosporer, der udvikles indeni særlige, sjældnere fore- kommende, rødgule, kugle- formede Beholdere af 3—5 Ctm. Gennemsnit, hvilke tid- ligere har været anset for at høre til en egen Svampeslægt (Ptychogaster). Medens Frugtlegemet er Fig. 143. Pohjporus vaporarius (Pers.). Frugtlegeme, tegnet efter et Eksemplar i et Væksthus. hurtig forgængeligt hos denne Art, er derimod Myceliet peren- nerende indeni Træernes Stammer, hvor det foraarsager »Rød- muld«. Svampen naar sædvanlig ind i Træernes Stamme gennem et Grenbrud, hvor Sporen spirer og del herved ud- viklede Mycelium vandrer videre gennem Grensporet, idet Hy- ferne gennemborer Cellevæggene. Ved Udtørringen spalter Veddet, der farves rødbrunt, dels langs Marvstraalerne, dels følgende Aarringene, og i de derved opstaaede Revner, ligesom ogsaa i de store Kar i Egens Foraars ved, udvikler sig et kraf- tigt hvidt Mycelium, som danner hvide Striber i Længdesnit og Figurer som Korsedderkoppespind i Tværsnit. I Skoven er det især Egene, der angribes af denne Svamp,