Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PORESVAMPE.
355
vil derfor af Prioritetshensyn hævde dette Navn; men det er
efter Beskrivelsen aåbenbart en ganske anden Svamp at Fries
oprindelig havde for Øje. Det skal endelig bemærkes, at Bre-
feld1'), paa Grund af de under lians Laboratorie-Kulturer ud-
viklede Knopceller, henførte den til en ny Slægt og kaldte den
Heterobasidion annosum.
Svampens Udviklingsgang er følgende: Angrebet finder
altid Sted paa Roden, hvad enten det sker ved Hjælp af Sporer
eller Mycelium fra Nabotræer. Svampen fører i det hele en
underjordisk eller dog lyssky Tilværelse, saa at selv Frugtlege-
merne som oftest holder sig temmelig skjulte. Naar de farve-
løse Hyfer er trængte ind gennem et Saar eller en fin Revne
(der vistnok hyppig frembringes ved al Vinden rokker Træerne) i
Rodbarken, vandrer de videre dels i Barklaget dels i Vedlaget af
Roden. I Veddet gennembores Cellevæggene med Lethed af
Hyferne, der breder sig rask videre fra de tyndere til de tykkere
Rødder og naar de ankommer til Foden af Stammen breder de
sig hos nogle Træarter fortrinsvis ud til de øvrige Rødder, hos
andre derimod til Vejrs i Træets Stamme, hvis Indre først
stribevis antager en smudsig violet Farve, men ender med at
blive brunt. Denne Kærneforraadnelse har Form af en Kegle,
hvis Top jeg hos 35—40-aarige Rødgraner oftere har set naa til
en Højde af 5 å 6 Meter; hos ældre Træer kan den naa endnu
højere før Træet gaar ud. Jeg har set 13-aarige Rødgraner af
3,3 Meters Højde og med en Stammetykkelse ved Grunden af
næppe 4 Ctm., i hvis Stamme den af Trametes fremkaldte rød-
muldede Kegle naaede 70 Ctm. højt med sin Spids2). I et
Tværsnit viser den brune, frønnede Kærne sig begrænset af en
mørkere Linie, som hidrører fra at de yderste Hyfegrene, der
vender ud mod det friske Ved, er fyldte med et brunt Farve-
stof, der ogsaa farver Veddets Cellevæv. Denne begrænsede
Linie er undertiden meget afstikkende ved at have faaet en
næsten blæksort Farve, saaledes som jeg har set det hos en hel
Bestand af 25-aarige Rødgraner i Brornme Plantage. Der fore-
gaar iøvrigt en Række Farveforandringer i Veddet under dets
Dekomposition, foruden de allerede omtalte; der dannes saa-
ledes under Udviklingen smaa sorte Pletter i Vaarlaget af Aar-
ringene, hidrørende fra de yngste brune Forgreninger af Hylerne;
disse sorte Pletter omgives senere af en hvid Kres. Veddet
bliver paa denne Maade frønnet og mørt, Sammenhængen op-
¥
Untersuch. aus d. Gesammtgebiete d. Mykologie. VIII Hefte, p. 149. 1889.
2) Eksemplarer fra Langesø i Fyn er mig meddelte af Prof. C. V. Prytz.
23*