Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

 PORESVAMPE. 355 vil derfor af Prioritetshensyn hævde dette Navn; men det er efter Beskrivelsen aåbenbart en ganske anden Svamp at Fries oprindelig havde for Øje. Det skal endelig bemærkes, at Bre- feld1'), paa Grund af de under lians Laboratorie-Kulturer ud- viklede Knopceller, henførte den til en ny Slægt og kaldte den Heterobasidion annosum. Svampens Udviklingsgang er følgende: Angrebet finder altid Sted paa Roden, hvad enten det sker ved Hjælp af Sporer eller Mycelium fra Nabotræer. Svampen fører i det hele en underjordisk eller dog lyssky Tilværelse, saa at selv Frugtlege- merne som oftest holder sig temmelig skjulte. Naar de farve- løse Hyfer er trængte ind gennem et Saar eller en fin Revne (der vistnok hyppig frembringes ved al Vinden rokker Træerne) i Rodbarken, vandrer de videre dels i Barklaget dels i Vedlaget af Roden. I Veddet gennembores Cellevæggene med Lethed af Hyferne, der breder sig rask videre fra de tyndere til de tykkere Rødder og naar de ankommer til Foden af Stammen breder de sig hos nogle Træarter fortrinsvis ud til de øvrige Rødder, hos andre derimod til Vejrs i Træets Stamme, hvis Indre først stribevis antager en smudsig violet Farve, men ender med at blive brunt. Denne Kærneforraadnelse har Form af en Kegle, hvis Top jeg hos 35—40-aarige Rødgraner oftere har set naa til en Højde af 5 å 6 Meter; hos ældre Træer kan den naa endnu højere før Træet gaar ud. Jeg har set 13-aarige Rødgraner af 3,3 Meters Højde og med en Stammetykkelse ved Grunden af næppe 4 Ctm., i hvis Stamme den af Trametes fremkaldte rød- muldede Kegle naaede 70 Ctm. højt med sin Spids2). I et Tværsnit viser den brune, frønnede Kærne sig begrænset af en mørkere Linie, som hidrører fra at de yderste Hyfegrene, der vender ud mod det friske Ved, er fyldte med et brunt Farve- stof, der ogsaa farver Veddets Cellevæv. Denne begrænsede Linie er undertiden meget afstikkende ved at have faaet en næsten blæksort Farve, saaledes som jeg har set det hos en hel Bestand af 25-aarige Rødgraner i Brornme Plantage. Der fore- gaar iøvrigt en Række Farveforandringer i Veddet under dets Dekomposition, foruden de allerede omtalte; der dannes saa- ledes under Udviklingen smaa sorte Pletter i Vaarlaget af Aar- ringene, hidrørende fra de yngste brune Forgreninger af Hylerne; disse sorte Pletter omgives senere af en hvid Kres. Veddet bliver paa denne Maade frønnet og mørt, Sammenhængen op- ¥ Untersuch. aus d. Gesammtgebiete d. Mykologie. VIII Hefte, p. 149. 1889. 2) Eksemplarer fra Langesø i Fyn er mig meddelte af Prof. C. V. Prytz. 23*