Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
PORESVAMPE. 365 og dræbt af Trametes. Hvidtjørn bliver ikke sjælden angre- bet af denne Svamp, og et enkelt Sted har jeg set et Pæretræ falde som Offer for samme paa et Sted, hvor det stod tæt ved en Trametes-angrebet Bjærgfyrhæk. I alle de Tilfælde, hvor jeg har havt Lejlighed til nærmere at undersøge Forholdene, har det vist sig, at disse af Rodfordærveren angrebne Løvtræer var smittede af nærstaaende syge Naaletræer eller afdreven gammel Naaleskov. Forebyggelsesmidler mod Trametes-Angreb. Det vilde jo være af stor Betydning at finde et radikalt og let anvendeligt Middel mod et saa farligt og et i sine Følger saa skadeligt Onde, som denne Svamp. En Del lader sig dog sikkert udrette, baade til at forebygge og til al begrænse Angrebet, ved Hjælp af hvad man nu kender til Svampens Udvikling. En tæt Bevoksning begunstiger Svampens Udbredelse fra Træ til Træ gennem Jorden og synes endvidere at gøre Træerne mindre modslandsdygtige paa Grund af deres mindre kraftige Udvikling. De lidt mere fritstillede og derfor kronerigeste Træer er mindre angrebne, end de Træer der i en tæt Bevoksning har faaet en opkneben Krone1)- Blandingsbevoksning med Løv- træer vil være gavnlig, dels for at faa de mere udsatte Naale- træer mere fjernede, dels for at frembringe kraftigere Individer af disse. Læforholdene har ogsaa Betydning, idet det er en Kendsgerning, at Træerne, især Rødgraner med deres lidet dybt- gaaende Rødder, er mere plagede af Trametes-Angreb hvor de staar udsatte for Vindens Virkning, idet Træerne ved at vugge for Blæsten faar talrige Sprækker paa Rødderne og afrevne Smaarødder, gennem hvilke Saar Svampen faar Indpas. Selv- følgelig vil denne Virkning af Blæsten være størst, hvor Rød- granerne staar paa Mosebund eller hvor Undergrunden naar højt og er af en Beskaffenhed, som ikke tiltaler Rødderne. Det er derfor bleven anbefalet, paa et tidligt Tidspunkt at udtynde Granerne i Udkanten mod Vindsiden for at de kan opnaa en kraftigere Udvikling af Rødderne2). Til de første Midler man foreslog, efter Opdagelsen af den Maade, paa hvilken Svampen breder sig i Jordbunden, hørte Ringgravning, som bestod i at man anbragte en smal Stik- grøft rundt om den angrebne Trægruppe, indbefattet de endnu tilsyneladende friske Randtræer, om hvilke det dog maatte be- J) Jvfr. J. Helms i Tidsskrift for Skovvæsen, Bd. 8, Række B, Side 48 o. flg. 2) Jvfr. H. Christiansen i Tidsskrift for Skovvæsen, Bd. 10, Række A, S. 26 o. flg.