Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PORESVAMPE.
365
og dræbt af Trametes. Hvidtjørn bliver ikke sjælden angre-
bet af denne Svamp, og et enkelt Sted har jeg set et Pæretræ
falde som Offer for samme paa et Sted, hvor det stod tæt ved
en Trametes-angrebet Bjærgfyrhæk. I alle de Tilfælde, hvor
jeg har havt Lejlighed til nærmere at undersøge Forholdene,
har det vist sig, at disse af Rodfordærveren angrebne Løvtræer
var smittede af nærstaaende syge Naaletræer eller afdreven
gammel Naaleskov.
Forebyggelsesmidler mod Trametes-Angreb. Det vilde
jo være af stor Betydning at finde et radikalt og let anvendeligt
Middel mod et saa farligt og et i sine Følger saa skadeligt
Onde, som denne Svamp. En Del lader sig dog sikkert udrette,
baade til at forebygge og til al begrænse Angrebet, ved Hjælp
af hvad man nu kender til Svampens Udvikling.
En tæt Bevoksning begunstiger Svampens Udbredelse fra
Træ til Træ gennem Jorden og synes endvidere at gøre Træerne
mindre modslandsdygtige paa Grund af deres mindre kraftige
Udvikling. De lidt mere fritstillede og derfor kronerigeste Træer
er mindre angrebne, end de Træer der i en tæt Bevoksning har
faaet en opkneben Krone1)- Blandingsbevoksning med Løv-
træer vil være gavnlig, dels for at faa de mere udsatte Naale-
træer mere fjernede, dels for at frembringe kraftigere Individer
af disse. Læforholdene har ogsaa Betydning, idet det er en
Kendsgerning, at Træerne, især Rødgraner med deres lidet dybt-
gaaende Rødder, er mere plagede af Trametes-Angreb hvor de
staar udsatte for Vindens Virkning, idet Træerne ved at vugge
for Blæsten faar talrige Sprækker paa Rødderne og afrevne
Smaarødder, gennem hvilke Saar Svampen faar Indpas. Selv-
følgelig vil denne Virkning af Blæsten være størst, hvor Rød-
granerne staar paa Mosebund eller hvor Undergrunden naar
højt og er af en Beskaffenhed, som ikke tiltaler Rødderne. Det
er derfor bleven anbefalet, paa et tidligt Tidspunkt at udtynde
Granerne i Udkanten mod Vindsiden for at de kan opnaa en
kraftigere Udvikling af Rødderne2).
Til de første Midler man foreslog, efter Opdagelsen af den
Maade, paa hvilken Svampen breder sig i Jordbunden, hørte
Ringgravning, som bestod i at man anbragte en smal Stik-
grøft rundt om den angrebne Trægruppe, indbefattet de endnu
tilsyneladende friske Randtræer, om hvilke det dog maatte be-
J) Jvfr. J. Helms i Tidsskrift for Skovvæsen, Bd. 8, Række B, Side 48 o. flg.
2) Jvfr. H. Christiansen i Tidsskrift for Skovvæsen, Bd. 10, Række A, S.
26 o. flg.