Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
PORESVAMPE. 367 gaa i Forraadnelse og hindres i at frembringe Svampens Frugt- legemer. 13. Polyporus connatus Fr. Dens Frugtlegemer er hvide, meget uregelmæssige, tykt konsolformede, puklede, korkagtig-seje, paa Oversiden filtede, med mange Porelag og ofte talrige sammenvoksede Hatte, der danner store Tuer; de er hyppig beklædte med et fint, grønt Moslag paa Oversiden. Svampen optræder paa levende Træer, særdeles hyppig i Hovedet af stævnede Popler, og man kan ofte finde den paa hvert Træ i Hegn, hvor man har plantet kanadiske Popler for at bruge Grenene til Gærdsel. De mange Saar, som fremkaldes ved den jævnlige Kapning af Grenene, giver rigelig Adgang for Svampen, hvis Mycelium vandrer paa vanlig Vis ned gennem Stammen, bevirker dennes Kærnefor- raadnelse og at den tilsidst bliver hul. Den optræder ogsaa paa levende Hestekastanier, Hyld, undertiden paa Birk. 14. Birkens Poresvamp. Polyporus betulinus ('BullJ. Frugtlegemerne er i Begyndelsen hovformede, kødede, hvide, senere mere Hade, vandret udstaaende, nyreformede, med en tyk, randstillet Stok fastsiddende paa Træstammen; de er kork- agtige, med glat, blegbrun Overside og et hvidt, afløseligt Pore- lag. At Svampen optræder parasitisk paa Birken og dræber den efter nogle Aars Forløb har jeg allerede paavist i 1883 9, hvilket senere blev bekræftet ved meget indgaaende Under- søgelser af Dr. H. Mayr*). Da Birkens Stamme ikke indeholder funktionsløst Ved, maa denne Poresvamp endog anses for mere ægte parasitisk, end de fleste andre Poresvampe, der kun for- maar med sit Mycelium at gennembore det funktionsløse Ved. Hos denne Art gennem trænger Hyferne alle Vedlag, samt Bast og Bark, saa at Frugtlegemerne kan træde frem paa et hvilket- somhelst Sted af Træstammen. Jeg har saaledes set to store Birketræer i Dronninggaards Skov ved Furesøen, som hver især var beklædte fra Rod til Top med henved hundrede store Frugt- legemer. Disse begynder sædvanlig at vise sig i Juli og ved- varer til ud paa Vinteren. Maaden, hvorpaa Svampehyferne an- griber de levende Celler og gør Veddet frønnet, er den, at de virker opløsende paa Cellevæggene fra den indre Side, saa al l) Tidsskr. f. Skovbrug VI, 242. ä) Botan. Centralblatt XIX, 22.