Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

372 SVAMPEFAMILIERNE. Indre, hvorefter de vandrer baade nedad og opad, selv ud i de tykkere Grene, og foraarsager Hvidmuld. Samtidig breder My- celiet sig udefter, men svækkes i sin Vækst, naar det naar Splinten, dog saaledes, at det danner Tunger ud imod Barken. De yngste Hyfer og det samme omgivende Cellevæv er fyldt med en brun Vædske, der i Tværsnit af Stammen viser sig som en brun, bugtet Linie, der danner Grænse mellem den frønnede og friske Del af Stammen. Paa den Del Fig. 152. Bøgens Fyrsvamp. Polyporus fomentarius (L.). Gennemsnit af en Bøgestamme, angreben af Svam- pen. a. De friske Dele. b. De Steder, hvor Svampe- angrebet er naaet ud til Barken, hvorved der er opstaaet Furer. Tegnet efter et Eksemplar fra Skaa- rup i Fyn. 1/5 sand Størr. af Stammen, hvor Angrebet først har fundet Sted, er det hvid muldede Parti tykkest, saa at det herfra aftager baade op- og nedefter. Hvor Modstands- kraften i Splinten er mindst, vokser de tungeformede Partier tilsidst ud til Barken, dræber Dannelsesvæv og Bast, og her stand- ser altsaa Stammens Tilvækst. Idel der over den øvrige Del af Stammen vedbli- vende dannes Ved- lag, opstaar der 3-4 Centimeter brede, mer eller mindre fordybede, men barkklædte Furer, der kan forfølges i lange Strækninger lige ned til Træets Fod. Efterhaanden kan der opstaa flere saa- danne Furer paa samme Stamme. I hele det frønnede Parti findes, foruden de fine Hyfer, der gennemborer Vedcellerne, endvidere en Del baade tangentialt og radialt stillede, lodrette, skindlignende Hinder af Mycelievæv, der i Begyndelsen er bruskagtige, senere seje som Læder og af 5—6 Millimeters Tyk- kelse. Nogle af de radialt stillede Hinder naar ud i de omtalte Furer, og herfra udvikles Frugtlegemerne, af hvilke dér olie kan opstaa flere i samme Fure i forskellig Højde. Disse Frugt- legemer er hovformede, Oversiden askegraa, med koncentriske Furer, Undersiden temmelig plan, med meget fine Porer, hvid-