Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

374 SVAMPEFAMILIERNE. er dette Lag, som tidligere har havt en betydelig Anvendelse, dels som Fyrsvamp, efter at være bleven behandlet med Sal- peter, dels som blodstillende Middel, dels i forskellige tekniske Øjemed. Man har endog tidligere, da Veddet havde en ringe Værdi, ladet de gamle Træer henstaa saalænge de vilde produ- cere Svampe, ja endog indpodet de friske Træer med frønnet Ved af angrebne Træer, for Svampeproduktionens Skyld. Træet kan leve i mange Aar eller at være bleven angrebet af Svampen; men førend Furerne og navnlig Frugtlegemerne viser sig, er det vanskeligt at bedømme om Træerne er an- grebne; dog kan man, ved al banke paa Stammen, ofte ved den dumpere Lyd høre at Træets Indre er frønnet. Paa et frem- skredet Tidspunkt viser Træerne Tegn paa Sygelighed, idel liere og liere Grene hentørrer, Toppen bliver tyndere, Bladene bliver mindre og visner tidligere end hos de friske Bøge; endvidere angribes de uddøde Partier af forskellige Raadsvampe. Efterat Træet er helt udgaaet, breder Myceliet sig rask ud gennem de tidligere friske, ydre Vedlag lige til Barken, og der frembryder nu talrige Frugtlegemer overalt paa Stammen. Selv efter at Træet er omstyrtet kan der vedblive at udvikles Frugtlegemer, og disse er da kendelige ved at være stillede paa tværs for de Frugtlegemer, som var udviklede medens Slammen stod opret, idet Porelagene altid søger at vende nedad. Jeg har paa en saadan Vindfælde af Høg (Glorup i Fyn) talt over 300 Frugt- legemer. Ogsaa i det af en svagt angrebet Bøg tilhuggede Tømmer kan Fyrsvampen fortsætte sin Vækst. Denne Poresvamp optræder sporadisk overalt i vore Bøge- skove, og i enkelte Bevoksninger med mange gamle Bøge kan man træffe talrige Træer besat med dens Frugtlegemer. Meget sjælden findes den paa andre Træer, dog haves her fra Landet Eksempler paa dens Optræden baade paa Birk, Æl, Ælm og Hestekastanie. Et Træ, som allerede er angrebet af Fyrs vamp, staar næppe til at redde, men bør snarest fældes, dels for at faa saa megen Gavn af det som muligt, da det aarlig gaar tilbage i Værdi, dels for at hindre Udviklingen af Frugtlegemer, der ellers ved Hjælp af Sporerne vil kunne smilte andre, ofte fjernt staaende Træer. Hvis man af en eller anden Grund ikke vil fælde og fjerne et med Fyrsvampe besat Træ, bør i alt Fald saavidt muligt Svampefrugterne afhugges og ødelægges ved Nedgraving eller Opbrænding. Derimod er der for denne Svamps Skyld ingen Anledning til at rydde Træstubbene. Foruden Smitte ved Hjælp af Sporerne bidrager vistnok ogsaa Spætterne til