Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PORESVAMPE. 377 meget haarde Barklag faar talrige fine Revner og Sprækker. Ogsaa indvendig er Frugtlegemet, i Modsætning til Fyrsvam- pens, meget haardt og kan derfor ikke bruges i samme Øjemed som dennes. Derimod har man forhen brugt denne Svamp til at kaste paa Arnen, hvor den længe kan brænde med en ulmende Ild (Tønder) og saa- ledes holde denne vedli«e, hvoraf den har faaet sit Navn. Frugtlegemet bliver ikke saa stort som Fyrsvampens, men kan dog undertiden blive en Snes Ctm. i størst Udstræk- ning. Svampen optræder paa mange forskellige Træarter baade i Skov og Have. Den angriber ikke sjælden Egen, baade Sommer- og Vintereg; hyppigere optræder den paa Asp, baade Bævreasp, Graa- asp og Sølvasp, hos hvilken sidste jeg har set slore Frugt- legemer med 30 Porelag. End- videre træffes den paa større Piletræer, især Hvidpil, sjæld- nere paa Birk, Hassel og Hvid- tjørn. Paa Møens Klint ses mange Hippophaé angrebne af den. I Haverne gaar det især ud over Stenfrugttræer1), for hvilke den er den farligste Fjende; den angriber mange Kirsebærtræer, Blommetræer, Kræge, Slaaen, Prunus Maha- leb. Træerne kan rigtignok leve i mange Aar efter at An- grebet er begyndt, men de Fig. 156. Tøndersvamp. Polyporus igniarius (L.). Frugtlegemer paa en Blommegren. Lidt formindsket. *) Den paa Stenfrugttræerne optrædende Form er af forskellige Forfattere bleven anset for en egen Art, under Navn af P. fulvus (Scop.), men for- skellig fra den af Rob. Hartig under samme Navn beskrevne Art (der