Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

384 SVAMPEFAMILIERNE. paavist af Prillieux1); det endelige Resultat er, at Træernes Indre bliver hvidmuldel. Svampen har dog hidtil ikke havt videre Betydning hos os; jeg har set den optræde nogle faa Gange paa ældre Bøge, som blev totalt ødelagte af den, og jeg har faaet et Par Meddelelser om dens Optræden paa Aske- stammer. I Udlandet er det især Æbletræer og Morbærtræer, der lider af denne Svamps Angreb. Et Par til denne Gruppe af Poresvampe hørende Arter skal endnu kortelig omtales, da de, skønt i Almindelighed kun optrædende som Raadsvampe, dog undertiden fra beskadigede Steder af Træerne kan trænge et Stykke ind i det friske Ved og destruere dette. 31. Polypo rus applanatus (Pers.) ligner hvad Frugtlege- merne angaar nærmest Fyrsvampen, men de er meget fladere, vand- ret udstaaende, af blødere Beskaffenhed, halvkres- eller nyreformede; Oversiden med en graabrun Bark, som er bedækket med et brunt Støvlag af Knopceller, som ogsaa kan træffes hos de øvrige Arter af denne Gruppe; Undersiden er i Begyndelsen hvidlig, men bliver ved mindste Berøring brunplettet. Den optræder især paa Bøge- stubbe, men kan ogsaa træffes et Stykke op ad Stammen, hvor denne er bleven beskadiget. 32. Polyporus obliquus (Pers.) har et skorpeagtigt, rød- brunt Frugtlegeme, som næsten alene bestaar af de lange Rør, der er skævt stillede, idet de søger nedefter, medens selve Frugtlegemet breder sig paa Træstammens Bark; hos kraftige Eksemplarer ud- vikler sig smaa, omtr. 1 Ctm. brede, konsolformede Hatte. Den optræder kun paa gamle, sygelige Bøgestammer, er næppe selv Aar- sag til Sygeligheden, men bidrager til Træets yderligere Undergang2). De øvrige til Poresvampenes Familie hørende Slægter spiller kun en ringe Rolle for Plantesygdomme, men nogle af dem har des større Betydning som Tømmersvampe, idet de nærer sig af det døde Ved og destruerer det forarbejdede Træ. Oksetungesvamp. Fistulina hepatica (Schaeffer). Det kødfulde Frugtlegeme er tungeformet eller nyreformet, ved Grunden sammentrukket til en Stok; Oversiden først blod- 2) Buli, de la Soc. Mycologique. IX, 255. 2) E. Fries, Botaniska utflygter III, S. 347 (1864), siger, at den udvikler sig paa gamle Løvtræer mellem Bark og Ved og sprænger tilsidst Barken af, saa at Træet dør, hvilket jeg dog aldrig har bemærket.