Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
398 SVAMPEFAMILIERNE. smudsig honningbrun, Skiverne paa Haltens Underside i moden Tilstand hvidmelede af de talrige Sporer, der tilsidst danner et hvidt Pudder paa Jord og Planter under og omkring disse Paddehatte. Den i Begyndelsen halvkugleformede Hat bliver efterhaanden svagt hvælvet, med en vandret udstaaende Rand og sædvanlig en lille fremspringende Top paa Midten; særlig ejendommeligt er de, især hos yngre Eksemplarer iøjnefaldende, fine, spredte mørkebrune Haarbundter paa hele Oversiden af Hatten, hvis Rand er svagt stribet. Skiverne er lidt nedløbende paa Stokken og fortsættes som fine Striber ned til Sløret eller den ringformede Svulst, der dog hos ældre Eksemplarer ofte ganske forsvinder; nedenfor Ringen er Stokkens Overflade noget trævlel og ved Grunden svagt opsvulmet. Frugtlegemets hele Udvikling varer 2 å 3 Uger, altsaa længere Tid end Padde- hattene ellers plejer at bruge. De kan bryde frem alle Vegne, hvor de trinde Rhizomorfastrenge breder sig i Jordbunden, og staar da mere spredt, eller fra de under Barken skjulte Rhizo- morfer, i hvilke Tilfælde de ofte følger de overfladisk liggende Trærødder, eller de udvikles i ofte tætte Hobe omkring og paa de større Træstubbe. Sjældnere bryder de frem af Barken paa de angrebne, men endnu levende Træers Stammer; hyppigst er dette Tilfældet med ganske unge Naaletræer, som man kan trække op med en hel vedhængende Kres af Frugtlegemer ved Grunden af Stammen og sædvanlig i Forbindelse med en fast, af Harpiks gennemtrængt Jordklump, som omgiver Roden. Jeg har dog ogsaa adskillige Gange bemærket Frugtlegemer bry- dende frem af Barken højt til Vejrs paa 30—50aarige Træer, baade paa Gran og Fyr (især Østerrigsk Fyr), Bøg, Eg, Æ1 og Birk, overhovedet saa højt som Rhizomorferne under Barken naar. At Frugtlegemerne ikke oftere bryder frem her, hidrører fra det Tryk, Barken udøver, der hindrer Paddehattene i at udvikle sig undtagen paa saadanne Steder, hvor Barken er sprængt løs. Man kan vilkaarlig faa disse Frugtlegemer til at bryde frem af en med Rhizomorfer beklædt Stamme ved at gøre Indsnit i Barken eller borttage Brudstykker heraf henad Efter- aaret; i Løbet af et Par Uger vil Paddehattene begynde at vise sig paa disse Steder, i alt Fald i fugtigt Vejrlig. Hvad Honningsvampens Forhold til de forskellige Træarter angaar, da kan man vistnok med Rette sige, at den kan angribe alle Slags Træer, men at der dog er betydelig For- skel paa disses Modstandskraft mod Svampens Angreb. Naale- træer er i det hele taget mindst modstandsdygtige lige over for Angreb af Honningsvampen, der overhovedet er en af de for-