Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
SVAMPEFAMILIERNE.
smudsig honningbrun, Skiverne paa Haltens Underside i moden
Tilstand hvidmelede af de talrige Sporer, der tilsidst danner et
hvidt Pudder paa Jord og Planter under og omkring disse
Paddehatte. Den i Begyndelsen halvkugleformede Hat bliver
efterhaanden svagt hvælvet, med en vandret udstaaende Rand
og sædvanlig en lille fremspringende Top paa Midten; særlig
ejendommeligt er de, især hos yngre Eksemplarer iøjnefaldende,
fine, spredte mørkebrune Haarbundter paa hele Oversiden af
Hatten, hvis Rand er svagt stribet. Skiverne er lidt nedløbende
paa Stokken og fortsættes som fine Striber ned til Sløret eller
den ringformede Svulst, der dog hos ældre Eksemplarer ofte
ganske forsvinder; nedenfor Ringen er Stokkens Overflade noget
trævlel og ved Grunden svagt opsvulmet. Frugtlegemets hele
Udvikling varer 2 å 3 Uger, altsaa længere Tid end Padde-
hattene ellers plejer at bruge. De kan bryde frem alle Vegne,
hvor de trinde Rhizomorfastrenge breder sig i Jordbunden, og
staar da mere spredt, eller fra de under Barken skjulte Rhizo-
morfer, i hvilke Tilfælde de ofte følger de overfladisk liggende
Trærødder, eller de udvikles i ofte tætte Hobe omkring og paa
de større Træstubbe. Sjældnere bryder de frem af Barken paa
de angrebne, men endnu levende Træers Stammer; hyppigst er
dette Tilfældet med ganske unge Naaletræer, som man kan
trække op med en hel vedhængende Kres af Frugtlegemer ved
Grunden af Stammen og sædvanlig i Forbindelse med en fast,
af Harpiks gennemtrængt Jordklump, som omgiver Roden. Jeg
har dog ogsaa adskillige Gange bemærket Frugtlegemer bry-
dende frem af Barken højt til Vejrs paa 30—50aarige Træer,
baade paa Gran og Fyr (især Østerrigsk Fyr), Bøg, Eg, Æ1 og
Birk, overhovedet saa højt som Rhizomorferne under Barken
naar. At Frugtlegemerne ikke oftere bryder frem her, hidrører
fra det Tryk, Barken udøver, der hindrer Paddehattene i at
udvikle sig undtagen paa saadanne Steder, hvor Barken er
sprængt løs. Man kan vilkaarlig faa disse Frugtlegemer til at
bryde frem af en med Rhizomorfer beklædt Stamme ved at gøre
Indsnit i Barken eller borttage Brudstykker heraf henad Efter-
aaret; i Løbet af et Par Uger vil Paddehattene begynde at vise
sig paa disse Steder, i alt Fald i fugtigt Vejrlig.
Hvad Honningsvampens Forhold til de forskellige
Træarter angaar, da kan man vistnok med Rette sige, at den
kan angribe alle Slags Træer, men at der dog er betydelig For-
skel paa disses Modstandskraft mod Svampens Angreb. Naale-
træer er i det hele taget mindst modstandsdygtige lige over for
Angreb af Honningsvampen, der overhovedet er en af de for-