Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PADDEHATTE.
405
der er gennemtræng! af Hyferne, kan disse senere vokse videre
i det af Stammen tilhuggede Tømmer.
Forebyggelsesmidler mod Honningsvampen. Der kan
i Almindelighed ikke være Tale om at helbrede det enkelte an-
grebne Træ, det skulde da være i det sjældne Tilfælde, at man
opdagede det første Angreb paa en Rodgren og da bortskar
denne. Derimod kan der jo nok foretages adskilligt til at fore-
bygge dens Optræden og Udbredelse, og det synes i Virkelig-
heden ogsaa at Svampens Optræden er aftaget betydeligt, især
dens Angreb paa unge Naaletrækulturer, i den Snes Aar hvori
saadanne Forebyggelsesmidler er anvendte hos os. Hvori saa-
danne maa bestaa, fremgaar af den foranstaaende Fremstilling
af Svampens hele Udvikling og Optræden. Det Middel, som
lørst blev foreslaaet og laa nær at foretage, nemlig at anbringe
smalle, % Meter dybe Stikgrøfter om det angrebne Træ eller
om hele den angrebne Trægruppe, iberegnet Randtræerne, som
mulig allerede var angrebne, nytter intet i gamle Skovarealer,
hvor Rhizomorferne saa at sige har gennemtræng! hele Jord-
bunden. I saadanne Grøfter mylrer der desuden ofte med tal-
rige Frugtlegemer, hvilket bidrager til yderligere Spredning af
Sporer og Optræden af nye Arnesteder. Derimod vil saadanne
Stikgrøfter gøre Nytte i Egne, hvor Svampen først nylig pletvis
har indfundet sig, saasom navnlig i Hede- og Klitplantager,
hvor man i Virkeligheden ogsaa paa denne Maade mange Ste-
der har faaet Angrebet begrænset. Forsaavidt der i disse Grøf-
ter eller paa det af samme indrammede Parti viser sig Frugt-
legemer om Efteraaret, bør de selvfølgelig fjernes. — Hvor man
vil tilkultivere aldreven gammel Bøgeskov med Naaletræer, især
med Rødgran eller Fyr, er det af stor Betydning først at rydde
alle Bøgestubbene, fra hvilke Rhizomorferne henter deres Næ-
ring; derimod behøves denne Forholdsregel ikke, hvis man vil
dyrke Ædelgran. Det synes allerede at hjælpe noget, at dække
de friske Bøgestød med Jord, hvilket bringer dem hurtigere til
at raadne; man opnaar herved dels at de snarere taber Evnen
til at ernære Rhizomorferne, dels at der ikke udvikles Frugt-
legemer paa Stubbene og endelig at Stubbene senere bliver
lettere at rydde. I Plantager, hvor Svampen ikke tidligere har
vist sig, vil det foruden Isoleringen være hensigtsmæssigt at op-
grave det enkelte unge Træ, der her kan være Tale om at være
befængt med Svampen, og føre det ud af Plantagen. Det er
endvidere nyttigt, ogsaa i de allerede stærkt angrebne Skove,
at plukke og bortføre Svampens Frugtlegemer, der paa Grund
af deres Kvælstofrigdom kan anvendes til Gødning, forsaavidt