Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
PADDEHATTE. 405 der er gennemtræng! af Hyferne, kan disse senere vokse videre i det af Stammen tilhuggede Tømmer. Forebyggelsesmidler mod Honningsvampen. Der kan i Almindelighed ikke være Tale om at helbrede det enkelte an- grebne Træ, det skulde da være i det sjældne Tilfælde, at man opdagede det første Angreb paa en Rodgren og da bortskar denne. Derimod kan der jo nok foretages adskilligt til at fore- bygge dens Optræden og Udbredelse, og det synes i Virkelig- heden ogsaa at Svampens Optræden er aftaget betydeligt, især dens Angreb paa unge Naaletrækulturer, i den Snes Aar hvori saadanne Forebyggelsesmidler er anvendte hos os. Hvori saa- danne maa bestaa, fremgaar af den foranstaaende Fremstilling af Svampens hele Udvikling og Optræden. Det Middel, som lørst blev foreslaaet og laa nær at foretage, nemlig at anbringe smalle, % Meter dybe Stikgrøfter om det angrebne Træ eller om hele den angrebne Trægruppe, iberegnet Randtræerne, som mulig allerede var angrebne, nytter intet i gamle Skovarealer, hvor Rhizomorferne saa at sige har gennemtræng! hele Jord- bunden. I saadanne Grøfter mylrer der desuden ofte med tal- rige Frugtlegemer, hvilket bidrager til yderligere Spredning af Sporer og Optræden af nye Arnesteder. Derimod vil saadanne Stikgrøfter gøre Nytte i Egne, hvor Svampen først nylig pletvis har indfundet sig, saasom navnlig i Hede- og Klitplantager, hvor man i Virkeligheden ogsaa paa denne Maade mange Ste- der har faaet Angrebet begrænset. Forsaavidt der i disse Grøf- ter eller paa det af samme indrammede Parti viser sig Frugt- legemer om Efteraaret, bør de selvfølgelig fjernes. — Hvor man vil tilkultivere aldreven gammel Bøgeskov med Naaletræer, især med Rødgran eller Fyr, er det af stor Betydning først at rydde alle Bøgestubbene, fra hvilke Rhizomorferne henter deres Næ- ring; derimod behøves denne Forholdsregel ikke, hvis man vil dyrke Ædelgran. Det synes allerede at hjælpe noget, at dække de friske Bøgestød med Jord, hvilket bringer dem hurtigere til at raadne; man opnaar herved dels at de snarere taber Evnen til at ernære Rhizomorferne, dels at der ikke udvikles Frugt- legemer paa Stubbene og endelig at Stubbene senere bliver lettere at rydde. I Plantager, hvor Svampen ikke tidligere har vist sig, vil det foruden Isoleringen være hensigtsmæssigt at op- grave det enkelte unge Træ, der her kan være Tale om at være befængt med Svampen, og føre det ud af Plantagen. Det er endvidere nyttigt, ogsaa i de allerede stærkt angrebne Skove, at plukke og bortføre Svampens Frugtlegemer, der paa Grund af deres Kvælstofrigdom kan anvendes til Gødning, forsaavidt