Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

410 SVAMPEFAMILIERNE. almindelig1); Frugtlegemerne bryder frem af Revner fra det frøn- nede Indre. Pholiota heteroclita (Fries) har en 8—10 Ctm. bred, bleg- gul Hat, med spredte, brede, tiltrykte, brunlige Skæl og en ekscen- trisk stillet, krum Stok, som foroven har en tidlig forgængelig Ring; Lamellerne er ved Grunden udrandede (d. v. s. kun med den øverste Del heftet til Stokken). Den bryder enligt frem midt paa Stammen af levende Birketræer. Svampen har en skarp, pebcrrodsagtig Lugt. Hypholoma fasciculare (Huds.) er en paa Træstubbe over- mande hyppig, i Tuer stillet Paddehat, som dog ogsaa optræder pa- rasitisk ved Grunden af Egetræer, Avnbøg, Lind og Vrietorn, idet dens Mycelium vandrer fra Rodstokken et Stykke op i Stammen og foraarsager Hvidmuld; Frugtlegemerne bryder da frem gennem Bar- ken paa det endnu levende Træ. Hatten er 3—5 Ctm. bred, tynd, glat, svovlgul med en rødgul Top, Skiverne tæt stillede, olivengrønne, i Begyndelsen dækkede af et spindelvævsagtigt, hvidligt Slør; Stok- ken er bugtet, hul, foroven grøngul. Den optræder ogsaa undertiden som Tømmersvamp, især i Væksthuse2). Skællet Sej hat. Len ti nus lepideus Fr. Den har ude- lukkende Betydning som Tømmersvamp. Frugtlegemet er smudsig gult, læderagtigt, tilsidst træhaardt, Hatten hvælvet med tragtformet Fordybning i Midten, paa Oversiden skællet, paa Undersiden med paa Stokken nedløbende, i Randen savtakkede, hvidlige Skiver. Stok- ken er filtet og skællet, af meget forskellig Længde, idet den, hvor Svampen vokser paa aabne Steder, er kort og tyk, medens den paa mørke Steder kan blive over 15 Ctm. lang og bugtet. Ofte antager den, paa indelukkede Steder, højst uregelmæssige, monstrøse Former, saa at hele Svampen, i Stedet for at bære Hat, omdannes til stærkt forgrenede, hjortetaklignende Legemer, undertiden helt hvide og af J) Jeg har af Jak. E. Lange modtaget Eksemplarer af denne Svamp, taget paa Poppelstammer flere Steder i Fyn. Paa den bekendte gamle Poppel (Populus nigra) ved Herlufsholm, hvis Stamme i Brysthøjde er 8 Meter (højere til Vejrs har Stammen støri’e Omfang) og hvis nedre Parti er hult, fandt jeg i Oktober 1900 flere Eksemplarer af denne Svamp helt op i Træets Krone. Jvfr. J. Baagøe: Restaurering af »Store Pil« paa Herlufs- holm i Aarsberetning fra Herlufsholms lærde Skole 1901. 2) C. Wehmer i »Centralbl. f. Bakteriologi u. Parasitenkunde« 1896, II Bd. Nr. 25—26. — F. Gavara angiver, i Følge Referat i »Botanisches Central- blatt«, Bel. LXX, S. 37 (1897), flere andre ogsaa her i Landet forekom- mende, til Paddehattene hørende Svampe, som skal kunne foraarsage Sygdomme hos Skovtræer; men Forholdet er dog næppe tilstrækkelig undersøgt.