Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
414 SVAMPEFAMILIERNE. forskellige Arter Paddehatte, men ogsaa flere til andre Familier hørende Svampe, f. Eks. de til Skivesvampene hørende Spathu- laria llava og Cudonia circinans. Ogsaa Sporehobene af mange Rustsvampe, Frugthyferne hos Kartoffelskimmel og mange andre bladbeboende Snyltesvampe er af samme Aarsag stillede i Krese. 13. Familie. Bugsvampe. Gasteromycetes. Kugleformede eller dog afrundede, i Begyndelsen kødede, senere læderagtige Frugtlegemer, i hvis Indre findes Hulheder, der beklædes af Sporelejet, hvis Moderceller eller Basidier sædvanlig hver udvik- ler fire Sporer. Ved Modenheden brister Hylsteret paa forskellig, ofte regelmæssig Maade, med en Kres af Flige, eller der opstaar blot et rundt Hul, hvorigennem Sporerne undslipper. Ingen af dem er Snyltere, men nogle faa maa omtales her som Tømmersvampe. Pære-Støvbold, Lycoperdon pyriforme Schaeffer, har et pæreformet Frugtlegeme af 3—5 Ctm.s Længde, først hvidt, senere brunligt, finvortet; det springer ved Modenheden op med et lille Hul i Spidsen og er da fyldt med et fint Haarvæv og talrige brune Sporer, der danner en opstigende Røgsky, naar man trykker paa Svampen. Den optræder selskabeligt paa Træstubbe, i hvis Revner de hvide, lange Myceliestrenge breder sig. Svampen kan ogsaa brede sig indtil et Par Meter højt op ad gamle, men levende, mosklædte , Ege- og Bøgestammer, men nærer sig dog vistnok kun af døde Bark- lag, som gennemvæves af dens Mycelium lige til Dannelsesvævet. Redesvamp, C y at hus Crucibulum Pers., har først runde, x/2 Ctm. tykke, senere noget valseformede, gulbrune Frugtlegemer, beklædte med rustfarvet Filt; ved Modenheden afkastes et Laag, og Frugtlegemet faar nu Form af en Skaal, hvori der ligger en Del linseformede, hvide Sporebeholdere, som ved en Streng er befæstede til den indre Side af Hylsteret. Den er hyppig paa allehaande dødt Ved, baade i Skoven og især paa Tømmerpladser, hvor Brædder og Bjælker i lange Strækninger kan være bedækkede af de selskabeligt og tæt voksende Frugtlegemer. Bombekaster, S p hær o bolus stellatus Tode, bestaar af smaa, 2 mm. tykke, orangegule, selskabeligt voksende Frugtlegemer, som først er kugleformede, men senere springer det ydre Svøb stjerneformigt op, medens det indre Svøb pludselig hvælver sig halv- kugleformet i Vejret og slynger den lille Sporebeholder flere Centi- meter bort. Den er hyppig paa allehaande raadnende Træ, paa Træstubbe i Skoven, paa Tømmerpladser, Savspaaner og Træværk i Huse paa fugtige Steder, især Væksthuse.