Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
414
SVAMPEFAMILIERNE.
forskellige Arter Paddehatte, men ogsaa flere til andre Familier
hørende Svampe, f. Eks. de til Skivesvampene hørende Spathu-
laria llava og Cudonia circinans. Ogsaa Sporehobene af mange
Rustsvampe, Frugthyferne hos Kartoffelskimmel og mange andre
bladbeboende Snyltesvampe er af samme Aarsag stillede i Krese.
13. Familie. Bugsvampe. Gasteromycetes.
Kugleformede eller dog afrundede, i Begyndelsen kødede, senere
læderagtige Frugtlegemer, i hvis Indre findes Hulheder, der beklædes
af Sporelejet, hvis Moderceller eller Basidier sædvanlig hver udvik-
ler fire Sporer. Ved Modenheden brister Hylsteret paa forskellig,
ofte regelmæssig Maade, med en Kres af Flige, eller der opstaar
blot et rundt Hul, hvorigennem Sporerne undslipper. Ingen af dem
er Snyltere, men nogle faa maa omtales her som Tømmersvampe.
Pære-Støvbold, Lycoperdon pyriforme Schaeffer, har et
pæreformet Frugtlegeme af 3—5 Ctm.s Længde, først hvidt, senere
brunligt, finvortet; det springer ved Modenheden op med et lille
Hul i Spidsen og er da fyldt med et fint Haarvæv og talrige brune
Sporer, der danner en opstigende Røgsky, naar man trykker paa
Svampen. Den optræder selskabeligt paa Træstubbe, i hvis Revner
de hvide, lange Myceliestrenge breder sig. Svampen kan ogsaa brede
sig indtil et Par Meter højt op ad gamle, men levende, mosklædte
, Ege- og Bøgestammer, men nærer sig dog vistnok kun af døde Bark-
lag, som gennemvæves af dens Mycelium lige til Dannelsesvævet.
Redesvamp, C y at hus Crucibulum Pers., har først runde,
x/2 Ctm. tykke, senere noget valseformede, gulbrune Frugtlegemer,
beklædte med rustfarvet Filt; ved Modenheden afkastes et Laag, og
Frugtlegemet faar nu Form af en Skaal, hvori der ligger en Del
linseformede, hvide Sporebeholdere, som ved en Streng er befæstede
til den indre Side af Hylsteret. Den er hyppig paa allehaande dødt
Ved, baade i Skoven og især paa Tømmerpladser, hvor Brædder og
Bjælker i lange Strækninger kan være bedækkede af de selskabeligt
og tæt voksende Frugtlegemer.
Bombekaster, S p hær o bolus stellatus Tode, bestaar af
smaa, 2 mm. tykke, orangegule, selskabeligt voksende Frugtlegemer,
som først er kugleformede, men senere springer det ydre Svøb
stjerneformigt op, medens det indre Svøb pludselig hvælver sig halv-
kugleformet i Vejret og slynger den lille Sporebeholder flere Centi-
meter bort. Den er hyppig paa allehaande raadnende Træ, paa
Træstubbe i Skoven, paa Tømmerpladser, Savspaaner og Træværk i
Huse paa fugtige Steder, især Væksthuse.