Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
416 SVAMPEFAMILIERNE.
mede Sporesække, der sprænger Læderhuden og viser sig for
blotte Øje som en hvidlig eller graalig Dug. I hver Sporesæk
opstaar 8 farveløse, ellipsoidiske, enrummede Sporer, som enten
spirer paa sædvanlig Maade med en Hyfe eller de frembringer
talrige, aflange Knopceller ved gæragtig Spiring. Dette finder
hos mange Arter allerede Sted i Sporesækken, saa at det ser
ud som fandtes der talrige Sporer i denne.
De herhen hørende Arter1) fremkalder mange højst for-
skellige, hypertrofiske Misdannelser hos Værtplanterne, saa-
som »Heksekoste« eller »Troldkoste«, opsvulmede Grene og
Frugter, buglede Blade. Flere Arter gør herved en Del Skade
for deres Værtplante. Nogle Forfattere henfører de nedenstaaende
Arter til to Slægter, eftersom de har perennerende Mycelium i
Værtplanten (Exoascus) eller de kun har et begrænset, for-
gængeligt Mycelium i Bladene (Taphrina). Fra et patologisk
Standpunkt kan man henføre Arterne til følgende tre Grupper.
a. Arter, som fremkalder Heksekoste.
Taphrina Cerasi (Fuckel) Sadeb.
Den fremkalder meget store, men ikke tætte Grenpurrer
paa Kirsebærtræer. Den Gren, paa hvilken Heksekosten op-
staar ved at en Knop angribes af en Spore, visner i Spidsen,
og Heksekostens Stamme svulmer saa stærkt op, at den tilsidst
bliver mange Gange tykkere (indtil en Arms Tykkelse) end den
Gren, der bærer den. Grenpurren bliver, paa Grund af sin
Vægt, sædvanlig hængende, udsender lange Grene, der kan gaa
i alle Retninger, opad, nedad og vandret udspilede, og kan op-
naa en Udstrækning af 1—2 Meter. Bladene paa Grenpurren
bliver snart blege, snart rødbrune, buglede og glinsende; ved
Udviklingen af Sporesækkene bliver Bladenes Underside bedæk-
kede med en hvid Dug, og de udbreder en stærk Kumarinduft.
Disse Grenpurrer ses ikke sjælden baade i Have og Skov paa
Fuglekirsebærtræer (Primus avium), sjældnere paa Surkirsebær-
træer (Prunus Cerasus), og de er især iøjnefaldende om Vinte-
ren, naar der ikke er Løv paa Træerne, eller i Blomstringstiden,
da Løvspringet hos Heksekostene finder tidligere Sted end hos
de sunde Grene, nemlig samtidig med Blomstringen, saa at de
store grønne Purrer stikker stærkt af mod de hvidblomstrende
De i Danmark fundne Arter er beskrevne i »Danmarks Taphrinaceer« af
E. Rostrup i Vidensk. Medd. fra den naturhist. Foren. 1890, S. 246 o. flg.