Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
416 SVAMPEFAMILIERNE. mede Sporesække, der sprænger Læderhuden og viser sig for blotte Øje som en hvidlig eller graalig Dug. I hver Sporesæk opstaar 8 farveløse, ellipsoidiske, enrummede Sporer, som enten spirer paa sædvanlig Maade med en Hyfe eller de frembringer talrige, aflange Knopceller ved gæragtig Spiring. Dette finder hos mange Arter allerede Sted i Sporesækken, saa at det ser ud som fandtes der talrige Sporer i denne. De herhen hørende Arter1) fremkalder mange højst for- skellige, hypertrofiske Misdannelser hos Værtplanterne, saa- som »Heksekoste« eller »Troldkoste«, opsvulmede Grene og Frugter, buglede Blade. Flere Arter gør herved en Del Skade for deres Værtplante. Nogle Forfattere henfører de nedenstaaende Arter til to Slægter, eftersom de har perennerende Mycelium i Værtplanten (Exoascus) eller de kun har et begrænset, for- gængeligt Mycelium i Bladene (Taphrina). Fra et patologisk Standpunkt kan man henføre Arterne til følgende tre Grupper. a. Arter, som fremkalder Heksekoste. Taphrina Cerasi (Fuckel) Sadeb. Den fremkalder meget store, men ikke tætte Grenpurrer paa Kirsebærtræer. Den Gren, paa hvilken Heksekosten op- staar ved at en Knop angribes af en Spore, visner i Spidsen, og Heksekostens Stamme svulmer saa stærkt op, at den tilsidst bliver mange Gange tykkere (indtil en Arms Tykkelse) end den Gren, der bærer den. Grenpurren bliver, paa Grund af sin Vægt, sædvanlig hængende, udsender lange Grene, der kan gaa i alle Retninger, opad, nedad og vandret udspilede, og kan op- naa en Udstrækning af 1—2 Meter. Bladene paa Grenpurren bliver snart blege, snart rødbrune, buglede og glinsende; ved Udviklingen af Sporesækkene bliver Bladenes Underside bedæk- kede med en hvid Dug, og de udbreder en stærk Kumarinduft. Disse Grenpurrer ses ikke sjælden baade i Have og Skov paa Fuglekirsebærtræer (Primus avium), sjældnere paa Surkirsebær- træer (Prunus Cerasus), og de er især iøjnefaldende om Vinte- ren, naar der ikke er Løv paa Træerne, eller i Blomstringstiden, da Løvspringet hos Heksekostene finder tidligere Sted end hos de sunde Grene, nemlig samtidig med Blomstringen, saa at de store grønne Purrer stikker stærkt af mod de hvidblomstrende De i Danmark fundne Arter er beskrevne i »Danmarks Taphrinaceer« af E. Rostrup i Vidensk. Medd. fra den naturhist. Foren. 1890, S. 246 o. flg.