Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MELDUGSVAMPE.
427
sædvanlig af hvid eller graalig, sjælden brunlig Farve. Fra
dette udsendes Sugeorganer, der i Form af en kort, i Spidsen
opsvulmet Hyfe trænger ind i Overhudcellerne; ofte er dette
Sugeorgan forsynet med et Vedhæng i Form af en halvkres-
formet eller lappet Hæfteskive, der vokser fasi til Overhudens
udvendige Side. Kun hos Phyllactinia findes et svagt udviklet,
intercellulært Mycelium, idet der fra det udenpaa Bladet kry-
bende Mycelium sendes Hyfer gennem Spaltaabninger et Stykke
ned mellem Cellerne, i hvilke der udsendes Sugeredskaber.
Luftmyceliet udsender endvidere talrige, korte, oprette Hyfe-
grene, som hver i Spidsen bærer en kortere eller længere Kæde
af tøndeformede, farveløse Knopceller (som lidligere er hen-
ført til en egen Slægt, Oidiiun), af hvilke de øverste er de
ældste, idet der efterhaanden, til en vis Grænse, opstaar nye
Knopceller ved Afsnøring fra den nævnte Hyfegren; meget sjæl-
den opstaar kun én Knopcelle i Spidsen af Hyfen. Knopcellerne
falder af efterhaanden som de modnes, d. v. s. fra Kædens
øverste Ende, og de bidrager i Forbindelse med Luftmyceliet
til at give Værtplanten Udseende af at være bedækket med Mel,
hvad der har foranlediget Navnet »Meldug«. Disse Knopceller
kan spire straks efter at være løsrevne og det er udelukkende
dem, der i Løbet af Sommertiden tjener til den stærke Forme-
ring og Udbredelse af Meldug; idet der paa denne Maade op-
staar en Række Generationer, tiltager Antallet af de angrebne
Værtplanter stærkt, hvis Forholdene for Melduggens Udvikling
er gunstige. Senere paa Sommeren udvikles af Luftmyceliet
de kuglerunde, først gule, senere brune eller sorte Sporehuse,
der er meget smaa, netop store nok til at ses med blotte Øje;
de er fuldstændig lukkede, Væggen er dannet af falsk Paren-
kym og omslutter en eller hyppigst flere ægrunde Sporesække
hver med 2, 4 eller 8 ellipsoidiske, farveløse, enrummede Sporer.
Sporehusene er forsynede med Vedhæng eller Støttetraade,
som sædvanlig udgaar straaleformet snart fra den nedre, snart
fra den øvre Del af samme; disse Støttetraade optræder i saa
forskellig Form, at de afgiver de bedste Slægtskarakterer, idet
de enten ligner almindelige Hyfer eller er gentagen regelmæssig
gaffeldelte eller i Spidsen spiralrullede eller de er stift naale-
formede. Sporerne forbliver i Sporehusene Vinteren over, mod-
nes først om Foraaret og bliver fri ved at Sporehusets Væg
henraadner; de tjener saaledes til Svampens Overvintring, hvad
der dog for nogle Arters Vedkommende ogsaa sker ved Hjælp
af Luftmyceliet.
»Meldug« paa Planterne hører til de længst og bedst kendte