Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

440 SVAMPEFAMILIERNE. r«. saa af forskelligt andet Smuds og Støv paa Bladene; derimod sender den ingen Hyfer ind i Planten, den bebor, og drager overhovedet ingen Næring af denne. Branddug er altsaa ingen egentlig Snyltesvamp, men gør kun Skade ved at dække Bladene med sit tætte kønrøgsagtige Luftmycel, der kan blive en Millim. tykt, hvorved Bladene berøves Lys og Luft. Naar Skorpen har faaet en vis Tæthed og Tykkelse, bliver den skør, brister let og falder stykkevis af; det viser sig da, at Bladet er bleven af- bleget og gulagtigt, idet Bladgrøntdannelsen er svækket. Hvor den optræder i større Mængde, bliver den derfor meget skadelig for de angrebne Planter. Da Branddug ikke er nogen egentlig Snylter, er del for- standigt, at den kan optræde saa at sige paa allehaande Plan- ter. Der er dog stor Forskel paa den Hyppighed, hvori den trælles paa de forskellige Planter, væsentlig afhængig af Blad- lusenes Forekomst paa disse. For Sæden spiller den ingen Rolle og den har overhovedet kun ringe Betydning for Land- bi ugels Avlsplanter, om den end undertiden optræder paa Bønne-Vikker og Ærter. Derimod er den ofte meget fordærve- lig for Humleavlen, idet Planterne kan blive bedækkede med det sorte Lag Ira øverst til nederst. Det er især en Mængde Tiæer, der plages al Branddug, dog mindre i Skoven end i Parkanlæg, Haver og Alleer, i og ved større Byer, hvor der er mindre Adgang til frisk Luft og Sol, og paa disse Sieder gør den ikke alene Skade paa den ovenomtalte Maade, men ogsaa ved at mispryde I ræer og Buske. Af Træer, der hyppigst plages af Branddug, maa fremhæves Lind, Ælm, Birk, Løn, Pil, Poppel, i Haver især Blommetræer, Guldregn, Hyld, Ribsbuske; Paryktræet har jeg set helt sortbladet, hidrørende fra saadant Angreb. Men ogsaa Bladene af Eg, Bøg og Hassel, kort sagt alle andre Træer og Buske kan af og til træffes med sortpud- rede Blade, hidrørende fra Branddug. Alle de under saaledes angrebne Træer voksende urteagtige Planter bliver hyppig sorte derved, at Regnen skyller en Mængde Knopceller ned over dem, og de paa saadanne Steder dyrkede Prydplanter bliver derved til alt andet end Pryd. Selv i Væksthuse bliver Planterne undertiden befængte med dette sorte Lag, saaledes Vinstok, Lavrbærtræ, Nerium, Fuchsia. Det er dog ikke alene Bladene, der bliver bedækkede af den sorte Branddug, men naar denne er stærkt udviklet, breder den sig ogsaa over Grenene, i hvilket Tilfælde Skorpen kan blive meget tyk. Hyppigst finder dette Sted hos forskellige Pilearter, Eg og Bøg, og det er navnlig paa saadanne Grene,