Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
SVAMPEFAMILIERNE.
r«.
saa af forskelligt andet Smuds og Støv paa Bladene; derimod
sender den ingen Hyfer ind i Planten, den bebor, og drager
overhovedet ingen Næring af denne. Branddug er altsaa ingen
egentlig Snyltesvamp, men gør kun Skade ved at dække Bladene
med sit tætte kønrøgsagtige Luftmycel, der kan blive en Millim.
tykt, hvorved Bladene berøves Lys og Luft. Naar Skorpen har
faaet en vis Tæthed og Tykkelse, bliver den skør, brister let og
falder stykkevis af; det viser sig da, at Bladet er bleven af-
bleget og gulagtigt, idet Bladgrøntdannelsen er svækket. Hvor
den optræder i større Mængde, bliver den derfor meget skadelig
for de angrebne Planter.
Da Branddug ikke er nogen egentlig Snylter, er del for-
standigt, at den kan optræde saa at sige paa allehaande Plan-
ter. Der er dog stor Forskel paa den Hyppighed, hvori den
trælles paa de forskellige Planter, væsentlig afhængig af Blad-
lusenes Forekomst paa disse. For Sæden spiller den ingen
Rolle og den har overhovedet kun ringe Betydning for Land-
bi ugels Avlsplanter, om den end undertiden optræder paa
Bønne-Vikker og Ærter. Derimod er den ofte meget fordærve-
lig for Humleavlen, idet Planterne kan blive bedækkede med
det sorte Lag Ira øverst til nederst. Det er især en Mængde
Tiæer, der plages al Branddug, dog mindre i Skoven end i
Parkanlæg, Haver og Alleer, i og ved større Byer, hvor der er
mindre Adgang til frisk Luft og Sol, og paa disse Sieder gør
den ikke alene Skade paa den ovenomtalte Maade, men ogsaa
ved at mispryde I ræer og Buske. Af Træer, der hyppigst
plages af Branddug, maa fremhæves Lind, Ælm, Birk, Løn, Pil,
Poppel, i Haver især Blommetræer, Guldregn, Hyld, Ribsbuske;
Paryktræet har jeg set helt sortbladet, hidrørende fra saadant
Angreb. Men ogsaa Bladene af Eg, Bøg og Hassel, kort sagt
alle andre Træer og Buske kan af og til træffes med sortpud-
rede Blade, hidrørende fra Branddug. Alle de under saaledes
angrebne Træer voksende urteagtige Planter bliver hyppig sorte
derved, at Regnen skyller en Mængde Knopceller ned over dem,
og de paa saadanne Steder dyrkede Prydplanter bliver derved
til alt andet end Pryd. Selv i Væksthuse bliver Planterne
undertiden befængte med dette sorte Lag, saaledes Vinstok,
Lavrbærtræ, Nerium, Fuchsia.
Det er dog ikke alene Bladene, der bliver bedækkede af
den sorte Branddug, men naar denne er stærkt udviklet, breder
den sig ogsaa over Grenene, i hvilket Tilfælde Skorpen kan
blive meget tyk. Hyppigst finder dette Sted hos forskellige
Pilearter, Eg og Bøg, og det er navnlig paa saadanne Grene,